Jokihs Blog

Jokihs Blog

11 år

Februar-September 2007Posted by Jokih Saturday, September 29 2007 08:21:40

Så er det sgu i dag det er 11 år siden at fruen og Jeg mødte hinanden - eller ihvertfald siden vi begyndte at være et par.

Tiden går hurtigt smiley

  • Comments(6)//www.jokih.dk/#post98

Sidste vers for denne sommer

Februar-September 2007Posted by Jokih Wednesday, September 26 2007 19:09:25

Så er der ved at være lukket ned i haven. Agurkerne er pillet ned, resterne af væksthuset smidt i en pose, tomaterne er klippet ned, køkkenhaven kultiveret, havebordet sat i skuret, plænen er slået for sidste gang osv. osv. osv...

Den anden aften gik den sidste del af sommerens grøntsager i køkkenet. Jeg lavede i mandags en kalkunsteg, og tirsdag aften kunne vi spise rester af den i en sandwich, sammen med årets sidste friske tomater, samt den sidste agurk fra haven. MUMS siger jeg bare. Den smag går der længe før man får igen. Ikke før til næste sommer!

Har i øvrigt fundet en ny herlig hjemmelavet ting - afløseren for Jokih's berømte Hot Lasangne er fundet: HOT FLØDEBAGTE KARTOFLER! smiley

  • Comments(4)//www.jokih.dk/#post97

Studietur i Berlin

Februar-September 2007Posted by Jokih Sunday, September 23 2007 09:56:51

Vel hjemkommet igen fra storbyen Berlin.

Min computer har lavet narrestreger med mig, så nu er det 3. gang jeg forsøger at skrive dette indlæg. Den første gang var det langt, 2. gang noget kortere, og denne gang endnu kortere (formentlig - nu ser vi).

Studietur med flokken af musikstuderende fra seminariet. Det startede under planlægningen med at hedde New York, så blev det Barcelona, og det endte altså med Berlin. I bund og grund var det næsten ligegyldigt hvor vi skulle hen - vi skulle bare have det sjovt sammen.

Søndag formiddag steg vi på bussen i Kolding, 13 personer, 4 mænd og 9 kvinder. Vi fik os en sær-bus, sammen 2 hold gymnasieelever, som også skulle derned. Sjovt nok var det os der larmede mest. Vi havde guitar med i bussen, og sang godt til, på store dele af den 7 timer lange bustur. Det synes nu ikke at gøre gymnasieeleverne noget.

Vores seminarium har lavet den svinestreg at spare på udgifterne til studietur. Vi betaler selv vores del, men nu har de fjernet den ordning der gjorde at en underviser kommer med på turen, så vi skulle klare os selv, selv sørge for at komme ud og se noget studierelevant, og selv banke døre ind forskellige steder. Da vi er voksne mennesker kunne vi jo sagtens klare os selv, men det kneb lidt med at få det studierelevante ind i det hele. Vi besøgte en musikinstrumentmuseum, og det var nok det mest studierelevante på den tur. Det var dog også vældig interessant. Men der manglede virkelig en igangsætter til at komme ud og se institutioner og den slags...Blog Image

Ellers legede vi mest turister. Vi var på shopping på Kurfürsten Dam, Potsdammer Platz, Kant Strase og alle de andre kendte steder. Rigdsdagsbygningen, Brandenburger Tor, Checkpoitn Charlie, og jeg var også, som den eneste, på mesum for tyske frihedskæmpere under 2. verdenskrig. Det ligger på Stauffenberg Strase, i de bygninger som tidligere var Gestapos hovedkvarter. Henrettelser foregik i gården ved indgangen. Mærkeligt at tænke på.

Grev Claus Von Stauffenberg var SS officer under 2. verdenskrig, og han forsøgte at myrde Hitler med en bombe, i førehovedkvarteret i Øst Preusen. Det lykkedes at dræbe 5 andre, men ikke Hitler selv. Det kostede dog Stauffenberg selv og 110 andre livet. Museet var fyldt med billeder, og masser og masser af tysk tekst. Jeg brugte en del energi på at prøve at oversætte noget af det, men det var altså bare ikke let at få det hele med.Blog Image

Alt i alt fik vi set en hel masse af det vi burde se som turister, men 3 dage i alt er ikke nok til at opleve storbyen Berlin. Det har dog været en positiv oplevelse, og jeg vil helt sikkert gerne derned igen. Det er en feeeed by, med både nyt og gammelt, og i forhold til andre storbyer, så er der forbavsende lidt trafik og få mennesker på gaden, så man kan sagtens færdes uden at få klaustrofobi.

Ved hjemkomsten torsdag følte jeg det noget tomt, når man lige har været sammen med 12 andre mennesker i 5 dage. Jeg elsker at være sammen med andre, og denne gang var ingen undtagelse. Og uanset hvor meget jeg glædede mig til at komme hjem til kone og hund, og egen seng igen, så skulle der lige indhentes en del søvn, og omstilles fra at være sammen med så mange folk, til en almindelig hverdag igen.

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post96

Lukker de så også den sidste radio?

Februar-September 2007Posted by Jokih Thursday, September 13 2007 09:36:58

For et par år siden lukkede de den radio, som jeg siden starten af 90'erne brugte rigtig meget energi og krudt på. Det var radioen som startede i 1987 (så vidt jeg husker) på toppen, ja nærmest på taget, at Vestkystens bygning ved banegårdspladsen.

Det blev en rigtig lokalradio, fordi den bragte nyheder fra byen, og var, efter datidens forhold, proffessionel, nyskabende og lytteværdig. I starten af 90'erne voksede populariteten, og Radio Victor blev en rigtig esbjerggensisk radio, som i 1994 blev den eneste radio i byen.Blog Image

Omkring 2002/2003 kom så det opkøb, som vi alle havde frygtet. Årerne som brachen oplevede havde vel overskriften "køb, eller bliv købt", og Radio Victor havde forsøgt at købe hist og her, og havde allerede købt Radio Holsted, som dog stadigvæk kørte som navnet Radio Holsted, selvom formatet var blevet et ganske andet, end da det var lokalradio. Det var nemlig også i de år man ikke måtte lyde som en lokalradio, men helst skulle kunne høres et hvilket som helst sted i landet, og så ville alle være tilfredse.

Men i 2002/2003 blev hele Radio Victor/Radio Holsted og også Koldings Radio Skala opkøbt af Syddanske Medier. Victor og Holsted fik nye studier hos Jydske Vestjysten på banegårdspladsen, som også er ejet af Syddanske Medier. Radio Holsted blev nu også sendt fra Esbjerg. Nogle studieværter blev afskediget - der var ikke brug for så mange - nu skulle computeren køre mere radio, det var billigere, og indhold synes ikke at være strengt nødvendigt i den lokale radio. Måske burde det allerede der have givet en indikation af retningen radioerne var på vej i.

Ikke desto mindre synes jeg det lykkedes Radio Victor, efter noget tid med voldsom slingrekurs, at finde et ståsted. Man fandt et musikkoncept som virkede på esbjerggenserne, og selvom der ikke var det store indhold i æteren, så kørte radioen igen stabilt afsted. Men det var for sent. Beslutningen var taget, og Radio Victor blev lukket. Strategien var istedet at lade Kolding radioen Radio Skala være radioén, som skulle sække Syd- og Vestjylland. Problemet med denne beslutning var bare, set med mine øjne, at Skala var/er en radio som satser på unge mennesker i alderen 12-20 år, og især piger i den aldersgruppe.

Det man havde overset, i forhold til den overordnede strategi, var nok, at den aldersgruppe ikke køber avisabonnementer, som forsat var Syddanske Mediers foretrukne indtægtskilde. Så kunne radioen citere nyheder fra deres egen avis nok så meget, men de unge køber bare ikke aviser. Nu kom næste problem så. Annoncører på radio vil heller ikke købe ubegrænsede mængder af reklamer til en så snæver målgruppe.

Avisabonnementskøberne svigter nu også Jydske Vestkysten, og i dag kan jeg læse en historie på dr.dk/syd om en kæmpe regning til Jydske Vestkysten, på omkring 30 mio kroner. Den nye chef, Mikael Kamber, ved endnu ikke om der skal en sparerunde til, eller hvad der kan gøre det, for at finde de mange millioner der mangler.

Mit bud, hvis de ellers følge den strategi de hidtil har gjort, bliver så, at de nu også lukker Radio Skala, og således vil de have formøblet 3 selvstændige virksomheder, som havde eksistensberetigelse i hver deres område, for slet ikke at tale om de mange arbejdspladser det er lykkedes dem at ødsle væk, ved at famle sig frem på ukendt teritorium. KLAP KLAP!

Radio Skala har aldrig været min kop the, men den er også startet som en lokalradio, og havde fundet et eksistensgrundlag, før Syddanske Medier fik deres klæbrige hænder i den. Nu må tiden vise, om vi skal være helt uden lokalradioer i området.

  • Comments(18)//www.jokih.dk/#post95

Når svigerinden laver morgenmad

Februar-September 2007Posted by Jokih Saturday, September 08 2007 12:05:42

Her til morgen blev vi inviteret overnpå, hvor svigerinden bor. Der var bagt pandekager The US Way. De skal spises med canadisk ahornssirup, og de smager fantastisk.

Som et lille suplement blev der serveret vindruer fra svigerfars drivhus. De er bare gode, og det er den slags der virkelig er smag i, og det er ikke den sure smag.

Velbekomme, og tak for morgenmad smiley

Blog ImageBlog Image

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post94

Syn er sagen

Februar-September 2007Posted by Jokih Monday, September 03 2007 21:49:59

- Jamen der er jo overhovedet ikke noget at komme efter, så du må have en god tur hjem, smilede Kim fra bilsynshallen til mig, da jeg omkring klokken 15 var færdig.

Det var en god mandag smiley

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post93

SP Just Frost

Februar-September 2007Posted by Jokih Saturday, September 01 2007 20:11:08

BoA'en og jeg var i dag i Viborg. Bo skulle lave lyd på bandet SP, Just og Frost, som skulle spille til en lille koncert foran lydudlejningsfirmaet INVI. Mest af alt var det for at demonstrere nogle nye højtalere, men koncerten var ret god. De er fede. Vi havde en hyggelig tur, BoA og jeg.

Blog ImageBlog ImageBlog Image

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post92

Priser og Spam

Februar-September 2007Posted by Jokih Saturday, September 01 2007 07:01:30

Var hos mekanikeren og hente bilen sidst på eftermiddagen. Han havde på forhånd givet et tilbud på MAX 2600 kroner, hvis vandpumpen også skulle skiftes, udover tandremmen. Derudover havde jeg bedt ham om lige at lave en bremsetest, så den er klar til syn mandag.
Da jeg kom derned fik jeg mig lidt af et chok: Samlet regning 4300 kroner!!!
Mekanikere....findes de i andre udgaver end denne?

En god ting skete der dog igår. Fredag d. 24. august skrev på denne side, hvordan jeg havde modtaget en spam sms, og sendt den videre til forbrugerstyrelsen. I går fik jeg mail fra dem, og jo, de tager dine henvendelser seriøst:

31. august 2007
Sag 1140/5-573 TPE/TPE
Uanmodet modtagelse af sms fra www.cash1970.dk

Tak for din henvendelse til Forbrugerombudsmanden vedrørende modtagelse af en uanmodet SMS-besked fra www.cash1970.dk med tilbud om lån.

Vi kan oplyse, at vi har modtaget mange tilsvarende klager over firmaet. Vi har derfor rettet henvendelse til Dansk Finansieringskompagni ApS, som står bag hjemmesiden www.cash1970.dk, for at få deres bemærkninger til sagen. Du vil høre fra os, når der foreligger nyt.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne
Tina Pedersen

Fuldmægtig, cand.jur.

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post91
Next »