Jokihs Blog

Jokihs Blog

Weekenden er igang

Februar-September 2007Posted by Jokih Friday, August 31 2007 13:23:14

Den startede allerede i går, da skolen sluttede omkring kl. 15. I dag, fredag, er der ikke undervisning, da alle undervisere er på noget seminarkursusudflugtsamarbejdsagtigdag, og det kan vi som studerende jo altid li'.

Indtil videre er dagen blevet brugt på at handle en anelse. Jeg har været på posthuset for at sende et modem retur til Cybercity. Der kom et nyt med posten, og så skulle det gamle bare sendes tilbage. Der var sådan en returslip lagt i kassen, hvor de havde skrevet navn og det hele på. Jeg tapede kassen godt ind, satte adressemærke på, afsender mærke, og hvad der nu ellers skal til.
På posthuset var der omkring 20 mennesker i kø før mig, og da jeg kom op til kassen sagde damen, at det behøvede jeg skam ikke kassehjælp til. Returslippen var faktisk et klistermærke, som man bare kunne klistre på, og så skulle den bare i et bur ved siden af kassen, og det kunne jeg selv ordne det hele. Som sagt så gjort. En erfaring rigere....

Holgi var forbi til en kop kaffe og et stykke fanøkringle, og vi fik snakket hus, have, drivhus, og ikke mindst tobaksplanterne, som lige nu blomstrer. Det bliver ikke til den vilde høst at blade i år, men så er det da prøvet. Til gengæld skal blomsterne høstes, så vi har frø til næste års produktion. Jeg har da haft nogle aftagere af de planter jeg har lavet i foråret. Svigerfars blev stort set ædt af dræbersnegle inden for en uge. Holgi's ligeså, og Troley's blev sat i drivhus ved siden af tomaterne, og efter en stund hevet op igen, fordi de var blevet for store, og "tog nærringen fra tometerne". Bladene er dog gemt til mig, håber jeg. Jeg har selv 3 planter, som står i haven, hævet over jorden, så de er dræbersneglesikret.

I aften skal vi i biffen og så Shrek Den Tredje, til trods for de dårlige anmldelser. Svigerinden kommer igen hjem fra skole i Odder [ojjer], og den står vist på en god ret mad i aften.
Bilen er også på værksted i dag, for endelig at få skiftet tandrem, og lidt småjusteringer, inden den skal til syn på mandag.

I morgen skal jeg med BoA'en til Viborg og akompagniere med noget lyd til SP Just Frost. Det bliver en rigtig herretur, og jeg glæder mig. Afgang kl. 0700 - knapt så fedt, men det går nok.

Søndag skal jeg ud og hjælpe min gode ven Uth med at flytte i hans nyerhvervede villa i Andrup. Uth har også hjulpet os en del gange med at flytte, og den hårdeste var nok fra 1. sal i Skjoldsgade, til 3. sal i Frodesgade, men han fik vist også æren for at være med til at bære ned fra 3. sal igen, så det bliver godt at kunne hjælpe lidt den anden vej igen. Uth har naturligvis sørget for at bo på 3. sal også, så der mangler bestemt ikke noget :-)

Nu mangler jeg bare at lokke et drivhus og en køkkenhave på ham, til hans nye hus, men hver gang jeg har nævnt den slags ting for ham, går han helt i baglås, så mit gæt er at det kommer en gnaven kommentar til denne post, om en gammel Jokih, så snart han får internet igen :-)

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post90

Jokih 1-0 Ekstrabladet

Februar-September 2007Posted by Jokih Tuesday, August 28 2007 08:41:53

Kunne i lørdagens udgave af ekstrabladet læse at DE nu bringer en offentlig undskyldning, efter historien i maj; Det bliver en KANON sommer.

Jeg er nok ikke den eneste (http://iloblog.jokih.dk/www?Home&post=83) som har synes at de har lovet mere end de kunne holde. I artiklen kunne man læse at Ekstrabladet er lidt flove over at det ikke holdte, men de læner sig dog op af at det er DMI der har skylden, for det var dem der kom med oplysningerne.
Næh, siger man hos DMI. Vi sagde at det ville blive en varm sommer, ikke at det ville blive godt vejr, og det har været varmt.

Det er jo nok meget typisk for ekstrabladet at skrive på den måde. Man ser hvad man vil se, og derfor kan man ikke rigtig stole på noget der står i avisen.
Nu vi er ved det emne, så lad mig lige svine dem lidt mere til, for jeg bryder mig virkelig ikke om deres måde at gøre journalistik på.

Ekstrabladet har lige nu fuld tryk på det de kalder "nationen". Du har sikkert set reklamen med politimanden der kommer ind i bagerforretningen, møver sig foran i køen, for at bestille. En opmærksom skuespiller er dog straks over ham.

Konceptet går tilsyneladende ud på, at danskerne skal finde den slags ting frem til ekstrabladet, så vi alle sammen kan harme over hinanden, og svælge i de fejl andre laver. Mums, lækkerier for ekstrabladet.

Jeg tror bare at det kommer til at have en uheldig effekt, at søsætte sådan et projekt blandt danskerne, for nu vil de der tilmelder sig, bevidst holde øje med ALT hvad de ser i hverdagen, som kan have spor af noget der kan bringes i EB.
Men andre ord, så tror jeg der går Rosenthal-effekt i konceptet.

Rosenthal er tysk psykolog, og ville bevise "den selvopfyldende profeti". Han tog tilfældige elever, testede dem, og tog de meste jævne, og fodelte dem i 2 klasser. Til lærerne sagde han: "i klasse a er de mest sløve, i klasse b er de klart bedste". Da forsøget sluttede viste det en ny test, at klasse b var væsentligt bedre. Fordi lærerne troede at de var de bedste, havde de fået en slags positiv særbehandling. Med andre ord, så så lærerne i klasse b kun det positive ved de "bedste" elever, mens lærerne i klasse a kun så det negative, for de havde jo de "dumme" elever.

På sammen måde tror jeg også det kan blive med "nationen". Hvad er det man kigger efter? Kigger man kun efter offentligt ansatte som laver fejl? Politifolk, buschauffører, lærere, bibliotikarer osv... Hvad er det så vi ser, hvis vi KUN fokuserer på at finde det negative?
Jeg tror vi så bliver en nation som konstant prøver at finde ud af hvad andre gør forkert, for at kunne give alle andre skylden for vores eget liv, og for at kunne sige "jeg gør ihvertfald ikke noget forkert". Kommer det til at virke? Bliver det et bedre sted at være? Bliver du bedre som person, når du kan bevise, at det kun er alle andre som laver fejl? Er det kun alle andre?
Jeg tror det næppe...

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post88

Lidt nyt fra andre blogs

Februar-September 2007Posted by Jokih Saturday, August 25 2007 21:04:03

Er de sidste par dage faldet over et par gode historier på nogle af de blogs jeg læser.
Den første er fra Ebben, eller Esben, som han jo egentlig hedder. Vi studerede sammen i halvandet års tid på Igeniørhøjskolen i Århus.

En mand i en varmluftballon indså, at han var faret vild. Han reducerede højden, og så en kvinde nede på jorden.

Han gik længere ned og råbte til kvinden:

"Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en ven for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!"

Kvinden svarede: "Du befinder dig i en varmluftballon ca. 30 fod over havet på 55o 41' 47" nordlig bredde og 10o 12' 47" vestlig længde."

"Du må være tekniker," sagde manden.

"Det er jeg," svarede kvinden, "men hvordan vidste du det?"

"Tja," sagde manden, "alt hvad du har sagt, er teknisk korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Og faktum er, at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste jeg har fået ud af din hjælp er, at jeg er endnu mere forsinket."

Kvinden på jorden svarede: "Du må være leder"

"Det er jeg," svarede manden, "men hvordan kunne du vide det?"

"Det er enkelt. Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du skal hen. Du er kommet op ved hjælp af varm luft. Du har indgået en aftale, som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at mennesker under dig skal løse dit problem. Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!"


Den anden historie er fra H2ns, og er en smule længere. Hans og jeg stødte på hinanden i de unge dage som slaver på McD, hvor vi citerede Simpsons, og prøvede at gøre livet så surt som muligt for vores overordnede. Historien kan du læse her:
http://h2ns.dk/2007/08/suk.html

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post87

Nu også SMS-spam

Februar-September 2007Posted by Jokih Friday, August 24 2007 20:54:03

Modtog i dag følgende spam pr sms:

”Penge nu? Lån op til 2000 kr. i 21 dage. SMS ordet ’cash’ til 1970 og se hvordan du kan ansøge via SMS. Pengene overføres straks til din konto. www.cash1970.dk

Jeg har ikke tilmeldt mit mobilnummer nogen steder, og betragter det derfor som ulovlig reklame, og det er nu blevet meldt til forbrugerstyrelsen. Det har jeg før prøvet, og 2 gange har det givet succes. Jeg sender ind når der kommer spam fra danske selskaber, og 2 gange har jeg fået mail tilbage om at der er ført sag mod firmaet, og at de har fået bøde og den slags, så det hjælper.

Derudover synes jeg at selve metoden og målgruppen er yderst kritisabelt, for det skriger jo simpelthen til himlen om at helt unge mennesker skal falde for fristelsen, og sige ja til 2000 hurtige kroner, som de ikke alene skal betale tilbage, der følger også lige et gebyr på 475 kroner oveni. Det minder om svindel, synes jeg!

Man kan klage på http://www.forbrug.dk

  • Comments(4)//www.jokih.dk/#post86

Vi bringer en vigtig trafikmelding

Februar-September 2007Posted by Jokih Thursday, August 23 2007 08:30:04

Fruen, svigerinden og jeg selv var i aftes en tur i Vejle, for at besøge svigermor, som er indlagt på Vejle Sygehus.

Vi kørte hjemad ved 19.30 tiden, og det var småt med trafik mellem Vejle og Kolding.

Idet vi drejer fra Nord-Syd motorvejen, og ind på Esbjerg-motorvejen, hørte vi fodbold i radioen (gud bedre det landshold), da kampen blev brat afbrudt af en trafikmelding:

- Der er en spøgelsesbilist på Esbjerg-motorvejen. Han kører mod øst i det vestgående spor (hmmm....det er denne vej), og er sidst observeret ved Lunderskov (hmm...det er cirka 10 herfra, og fra meldingen indløb til....hmm......det kunne være lige her lige nu.....FUCK).

De fleste biler rundt om os satte øjeblikkeligt farten ned, og vi sad alle 3 og stirrede intenst ud i mørket, regnvejret og vandet som forstøvet blev pisket op fra vejbanen, for at se om nogle af de forlygter som kom mod os, var i vores vejbane. Man bliver paranoid lige pludselig, og ofte er forlygter i den modsatte vejbane ikke skjult af autoværnet, så når man intenst kigger, kan det godt se ud som om det er i egen vejbane.

1 minuts tid efter kom en politibil for fuld skrald og overhalede os. Vi valgte at holde den lave fart en del tid endnu. Resten af turen forløb dog roligt på den front. Ingen politibil holdt i vejsiden, og der var ingen uheld på vejen, så vedkommende må jo selv have fundet ud af at den var gal, og så være kørt fra motorvejen igen.

Men det giver altså noget af et chock i en, når det pludselig er lige der hvor det sker. Man skal pludselig tage stilling til "hvad gør jeg hvis han dukker op lige foran mig"! Ikke en oplevelse jeg behøver lige med det samme igen...

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post85

Første skoledag

Februar-September 2007Posted by Jokih Monday, August 20 2007 21:55:04

Så blev det mandag, og skolen begyndte igen efter 8 ugers sommerferie.

Det var egentlig dejligt at komme i skole igen. Da vækkeuret ringede klokken 07 her til morgen, fandt jeg dagens positive: jeg er ikke ved at vaske hænder på isfabrikken, for at gå hen til en maskine og arbejde der hele dagen.

De sidste 4 dage på isfabrikken stod jeg i træk fra en fryser, og det har nu givet ondt i halsen og hoste. Træls. Jeg er ikke helt nede, men heller ikke helt på toppen.

  • Comments(4)//www.jokih.dk/#post84

Det var så den sommerferie!

Februar-September 2007Posted by Jokih Thursday, August 16 2007 22:01:54

Fuldstændigt som jeg husker det fra folkeskolens uendelig lange sommerferier, hvor man var så glad i starten, og havde en vision om alle de ting man skulle nå at gøre i ferien, ja, så er sommerferien som voksen også bare forsvundet pist væk. Og det er er endda til trods for at min varer 8 uger. Det er også den sidste sommerferie i min skoletid, som varer så længe.

I morgen er min sidste dag på isfabrikken. Så har jeg arbejdet 3 uger og 2 dage dernede, hvor jeg har haft både gode og dårlige oplevelser. Der er en sær mentalitet dernede, synes jeg. Jeg har ihvertfald fundet, at den på mange punkter ikke helt falder sammen med min.
Eksempelvis har jeg været en del på én linie, og hver morgen hilste jeg på de andre på linien i kantinen før vi gik i gang. Tirsdag i denne uge kom jeg så på en anden linie, og nu blev der ikke længere hilst på og sagt god morgen. Der var simpelthen ikke øjnkontakt med de andre, og det har jeg oplevet som meget mod min måde at være på. Jeg synes det virker fjernt, og jeg forstår ikke hvorfor man ikke kan hilse når man ikke er på linie sammen.

Den nye linie var ikke noget videre spændende, men blot manuel palletering, fordi et apperat var gået i stykker. Her var vi 3 som skulle udføre palleteringsarbejdet; en 41 årig dame som havde været med til opstart af flere pædagogiske projekter, så hende fik jeg snakket rigtig meget med, og så en 35 årig mand fra Sudan, som er uddannet læge. Han er dog ikke så godt til dansk, så vi prøvede at snakke meget med ham, og lære ham nogle danske begreber og ikke mindst: DANSK HUMOR. Det sidste er faktisk ikke så nemt som det umiddelbart lyder. Arbejdet var dødsygt, men vi hyggede os da i hinandens selskab.

Sudaneseren var syg i dag, og en ung kvinde, af anden etnisk herkomst, skulle overtage hans plads. Hun kiggede opgivende på det arbejde der skulle laves, sukkede mange gange efter hinanden, og mumlede noget om manglende vilje til at udføre arbejdet, og pludselig fik hun hovedpine, og det var tæt på at hun måtte gå hjem. Så fandt hun ud af at vi var 3 til at udføre arbejdet, og ikke kun hende, og så forsvandt det sørme næsten. Det gik endda helt væk da hendes søster også kom til linien og hjalp til. Det er nok rigtigt som de siger i reklamerne: "Hovedpine kan komme pludseligt"!

I dag nåede jeg at være der i 5 minutter, så stod driftchefen, dennes højre hånd og en liniefører ved siden af mig.
"Det er ham der", sagde linieføreren. Driftchefen kiggede på mig, og de udvekslede et par ord jeg ikke kunne høre. Så kom han over.
- Du skal med [linieføreren] ned og stille om (stille om = gøre en linie klar til at køre en ny ordre), så ham går du bare med nu. Er det ok?

Om det var? Jeg var da henrykt. Ikke alene var jeg kommet væk fra et dødsygt arbejde, men jeg var blevet headhuntet til en loppetjans, hvor man går og nusser om en linie.
Det kommer nok til at vare det meste af dagen, meddelte linieføreren. Det var jeg nu ikke ked af at høre. Vi hyggede os gevaldigt, snakkede om løst og fast, og jeg fik svar på mange af mine spørgsmål om isproduktion og arbejdsgange i huset. Det har været en dejlig dag, med masser af pauser og knap så ensformigt arbejde som normalt.

Til sidst har jeg lige lyst til at give ekstrabladet en sviner. I foråret var der ingen grænser for hvor fede bogstaverne i overskriften kunne blive da "DET BLIVER DEN VARMESTE SOMMER NOGENSINDE" blev præsenteret som forsiden.
Hold nu jeres mund med den slags lort. Så er det sagt, ellers skal jeg dælme personligt komme til københavn og varme nogle ører!!!!!

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post83

Gennembrud i 'agurke-sagen'

Februar-September 2007Posted by Jokih Sunday, August 12 2007 13:47:45

2 formodede gerningssnegle fundet, anholdt og tortureret under sneglerazzia lørdag, i haven på skolebakken. Myndighederne mener at de kan være de skyldige i sidste uges nedspisning af en agurk i agurkehuset, men vil dog ikke udelukke at der skal findes flere gerningssnegle.

Af Jokih Jensen

Lørdagens sørgelige fund af en synderspist agurk i haven bragte fortvivlelse i sindet hos ejeren af agurkehuset, som frygter at dette kun er begyndelsen til det han kalder 'et tilintetgørende angreb'.

Lørdag skred myndighederne ind, og lavede razzia omkring agurkehuset, og det var her de fandt 2 forspiste gerningssnegle, som lå trygt og sov på fliserne under huset. De blev anholdt og taget med til nærmere tortur i den grønne haveaffaldsspand. Hvilken torturmetode der blev brugt ønsker myndighederne dog ikke at oplyse, af hensyn til sagens videre efterforskning.

- Afhørringen gav ikke noget egentlig resultat, og da vi ved at dræbersneglene opererer i små celler, vil vi ikke udelukke at der kan komme flere angreb, så derfor er sagen langt fra lukket, oplyser vagthavende sneglebekæmper til Jokih.dk.

Blog ImageSom diagrammet her viser, er der en voldsom stigning i antallet af dræbersnegle på skolebakken. Tallet af antal dræbersnegle i år er, sammenlignet med sidste år, nærmest eksploderet, og det skaber da også bekymring hos vagthavende sneglebekæmper.
- Pilen peger jo bare i én retning, og så håber vi bare på at det er i den retning vi skal finde løsningen, for ellers har jeg ikke rigtig noget bud, siger vagthavende, som dog understreger at de vil gøre alt for at pilen ikke kommer til at pege i deres retning.Blog Image

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post82
« PreviousNext »