Jokihs Blog

Jokihs Blog

Hyldeblomstsaft

Juni 2008Posted by Jokih Thursday, June 19 2008 18:07:07

Jeg selv og Holgi har igen været på udfordring, og har denne gang valgt at prøve at lave en portion hyldeblomstsaft. Holgi har nogle hyldebærtræer hos sig, og så virkede det nærliggende at prøve det.

Det er egentlig ikke særligt svært at lave, så du får lige den hurtige version her, og så kan du læse dig frem til hele opskriften på dk-kogebogen, hvor der under opskriften er en masse gode tips. Man kan f.eks. bytte noget citron ud med appelsin, lime, kiwi, jordbær og mange andre sjove ting. Desuden kan man roligt halvere mængden af sukker der skal i.

Blog ImageVi mødtes en fredag formiddag til blomsterplukning, på Holgis landejendom i sydjylland.

Blog ImageDa vi havde samlet en masse buketter var det bare at gå i gang i køkkenet.

Blog ImageHer er de få ingredienser du skal bruge, for at lave din egen produktion. Desværre slap vi ikke for et enkelt e-nummer, nemlig citronsyre, som er med til at trække smag ud af blomsterne, og giver en lidt mere tyktflydende masse.

Blog ImageBland kogende vand med sukker og citronsyre, og hæld det over de skyllede blomster, sammen med citronskiverne. Rør rundt. Tilsæt en tsk atamon, så der ikke er for mange bakterier i drikken.

Lad det stå i 3-5 dage, og rør i det dagligt.

Blog ImageSlut af med at filtrere saften, så de sidste blomster og andet, bliver sorteret fra.
Hæld på flasker, i poser, eller hvordan du nu ønsker at opbevare det.

Jeg læste om en, som frøs det i portioner af cirka 3 dl, for så passede det med en liter saft når det blev blandet op med vand.
En anden frøs det i isterningeposer, hvor man så bare tager et par terninger i et glas vand, og vupti.

God fornøjelse, og velbekomme.

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post152

Barnevogn - hvad skal man vælge

Juni 2008Posted by Jokih Friday, June 13 2008 10:04:20

Vi er så småt ved at gå ind i redebyggerfacen, og der er godt nok mange ting man pludselig skal have, når man skal være en mere.

I øjeblikket drejer det sig om barnevogn. Der findes jo en del forskellige mærker, og i forskellige prisgrupper. Hvad skal man vælge? Hvad skal man overveje i den forbindelse?

Vi vil meget gerne have nogle indputs fra alle Jer forældre som læser med her, som selv har prøvet det smiley

Scanning for nogle uger siden viste det, vi allerede vidste - at vi skal have en dreng, og termin er indtil videre sat til 30. september. Foreløbigt hedder han Spunken.

Majbritt har det fint. Hun vokser, er lidt træt, men er ikke plaget af kvalme og store smerter, så vi må vel sige at det går rigtig godt.

  • Comments(6)//www.jokih.dk/#post151

Livet, ja?

Juni 2008Posted by Jokih Saturday, June 07 2008 11:51:43
Er der noget bedre en lørdag formiddag, end at lave en god kop kaffe, hente bedstefars gamle havestol, med ekstra udtræk til at hvile bene på, frem, knalde op for Mads og Monopolet på P3, og så nyde solen, den svedne græsplæne som ikke skal klippes, grøntsagernes fremgang, fuglenes kvidren, velvidende om at man skal arbejde 2 timer i eftermiddag, hvorefter den står på grillaften med familien hos de gamle, og bare nyde livet generelt?

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post150

Nyt legetøj til de store drenge

Juni 2008Posted by Jokih Thursday, June 05 2008 11:49:09

Siden 1997 har mit trofaste lydredigeringsværktøj været Soundscape. Det har altid æret pålideligt, let anvendeligt, og selvom der ikke er så mange brugere af det i DK, så er vi en flok som altid har holdt fast i det. Bl.a. Onkel BoA og min arbejdsgiveren, Carsten Agerbæk.

Men nu er løbet kørt. Soundscape er hoppet af vognen, har ikke længere nye opdateringer til softwaren, og sakker voldsomt bagud, i forhold til den største trussel; Protools! som vi altid har HADET, udelukkende fordi alle andre brugte det.

I går ankom så manden fra København, med det nye anlæg; Protools HD2.
Så nu skal vi lære at producere lyd på et nyt anlæg, og desværre må jeg sige, at det virkede uhyre simpelt og let at bruge, DESVÆRRE!

Blog Image

I billedet her ses mixerpulten, som faktisk ikke er en mixerpult, men bare en kæmpe fjernbetjening til softwaren, men den gør det lettere at arbejde med sagerne.

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post149

Indiana Jones #4

Juni 2008Posted by Jokih Wednesday, June 04 2008 10:54:37

Hvis du tænker på at gå i biffen og sen den - glem det!

Hvis du tænker på at købe den på dvd når den kommer - glem det!

Helt på højde, eller skulle jeg sige, lavde, med Die Hard 4, så rammer Indiana Jones 4 fuldstændig bunden, i det der nærmest minder om nogle omskrevne højdepunkter fra de andre 3 film, krydret med hollywoods værste effektmagere, og så har Steven Spielberg lige tilført et gran af James Bond, i form af den russiske, kvindelige skurk. Flere steder bliver filmen desideret ringe, når de kører på amfibiekøretøjer gennem junglen med 100 km/t, mens de står og slås på bilerne, eller med et ben på hver bil. RINGE!

En yderst plat historie, hvor spændingen aldrig nogensinde når et højdepunkt.
Hen mod slutningen sad jeg nærmest og kedede mig i biografmørket.

Den kan absolut ikke anbefales.

  • Comments(4)//www.jokih.dk/#post148