Jokihs Blog

Jokihs Blog

Jysk erfaringsdatabase for fremstilling af æblemost

September 2008Posted by Jokih Monday, September 22 2008 10:29:38

#1
Friskpresset æblemost kan IKKE tåle at stå natten over i ikke-lufttætte beholdere. Dette vil igangsætte gæringsprocessen, og ved bakterieuddrivelse i opvarmningsprocessen vil denne proces udvikle sig med raketfart, og alt saft er derfor ødelagt, og bør bortdisponeres, uanset om det er det eneste man har tilbage.

#2
Flasker med patentlåg af plastic kan ikke tåle særlig høj varme i ovnen, før plasticlåget ændrer facon, og fragiver ildelugtende dampe.

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post163

Jokihs æblemosteri

September 2008Posted by Jokih Friday, September 19 2008 22:10:02

Sidste efterår viste Frilandshaven på DR2, hvordan man kunne presse sine egne æbler, og få lækker, økologisk æblemost ud af alle de æbler man aldrig får spist. Dette efterår var det så min tur.

Kravspec'en på en mostpresser fandt jeg på www.dich.dk. Det var denne model de brugte i frilandshaven også, og den er nem at lave, og virker ret simpelt.

Sidste fredag havde jeg aftalt med svigerfar og Holgi, at vi skulle lave apparatet, men Holgi måtte desværre melde afbud pga. sygdom i den offentlige informationstjeneste, DR.
Men svigerfar og jeg tog fat, og det tog os vel 1½ times tid at bygge apparatet, og så var det bare om at presse nogle æbler, som jeg har en hel del kilo af. De er stablet op i skuret, og jeg har omhyggeligt gemt dem i år, netop til dette formål. De kan også godt spises, men er lidt sure.

Vi ændrede lidt i konstruktionen i forhold til Dich's kravspec, idet vi stillede hulspanden i en opvaskebalje med et hul, istedet for at lave større snedkerarbejde på bundpladen. Det virkede fint.
Det eneste der ikke virkede så fint, var spanden til 8,50 fra Harald Skrald (Nybord). Den kunne ikke helt "klare mosten", som man siger, så den revnede. Det lykkedes mig dog at lave cirka 4½ liter saft den dag, og jeg har masser af æbler endnu.

Efter at have kommet saften på flasker, kommer de i ovnen i et vandbad ved cirka 160 grader, indetil det koger. Så er både flaske og saft helt rent.
Det smager også rigtig godt - helt og holdent af æble, for der er ingen tilsætningsstoffer af nogen art. Ingen sukker, atamon, vand eller noget som helst.
Du skulle prøve det, hvis du også har en masse æbler du alligevel smider ud hvert år.

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post162

Tid til rodfrugter

September 2008Posted by Jokih Friday, September 12 2008 11:04:13

Så er det høsttid i køkkenhaven.

Løgene er taget op af jorden for noget tid siden, og har tørret i solen og skuret, og de smager fortræffeligt. Der er altså noget mere knald på hjemmelavede løg, end dem man køber.

Gulerødderne er ikke helt så store som jeg havde håbet på, men de får lige lidt mere tid i jorden.

Rødbederne, der i mod, er kæmpe store. Det har givet rigtig godt. Jeg har prøve at plante nogle af dem i en 40 liters balje, med kompostjord, og det er også gået fint. Det var mest for at gøre dem sneglesikre, at jeg kom dem i en balje. Det er også gået fint, men de er bare ikke blevet ret store, dem i baljen. Dem i køkkenhaven er til gengæld blevet ret store. Jeg har syltet en del allerede, men i går tog jeg resten op, og pakkede dem i en slags kule, så de kan holde sig i lang tid, og vi kan bruge af dem vinteren igennem.Blog ImageBlog Image
Blog Image

Vovse kiggede undrende på disse lange bæster, som havde en noget skarp lugt.
Konen synes de ligner en lang tyre diller :-)

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post161

Endnu bedre nethandel

September 2008Posted by Jokih Wednesday, September 10 2008 18:17:26

Jeg synes der er utrolig mange reklamer for tiden, hvor det er det letteste i verden at låne penge til det man gerne vil have. Det kan være konkret, som eks. et fjernsyn fra Leasy, eller man kan måske bare låne til forbrug, samle sine små gældsposter et sted, eller hvad man nu har lyst til.

Samstemmende for alle disse låntyper er, at de er KANON dyre. En årlig omkostning i procent (ÅOP) på omkring 25-50 % er ikke usædvanligt, men når man ser reklame hedder det jo bare "køb for 8000 kroner, eller afbetal til 99 kroner i måneden". Godt de nu er tvunget til at skrive i reklamerne, hvor meget lånet faktisk koster, når det er betalt ud. Rigtig ofte er det lige så meget, eller mere, end selv apparatet koster, så man ender med at betale det dobbelte for det.

Nu er der kommet en undtagelse. www.powershoppen.dk som er SydEnergis netbutik, tilbyder at man kan købe energivenlige produkter over elregningen, til 6 % i ÅOP. Man skal lægge 15 % i udbetaling, og afdrager resten over elregningen - maks 6 år, men du vælger selv om det skal være fra et år, og op til 6. Vi kommer af med lige over 400 kroner i samlede kreditomkostninger, og det er da billigt, næsten tyveri.

Jeg har netop bestilt et nyt fjernsyn herfra. Vi ville gerne se det i virkeligheden først, så vi tog i Merlin med en masse spørgsmål, men da vi havde gået og kigget på fladskærme i 10 minutter uden at en ekspedient ville hjælpe os, gik vi istedet i Fona. 1½ minut efter vi var kommet ind, henvender en sælger sig til os, og han havde svar på alle vores spørgsmål, og han kunne forklare det i et sprog der var til at forstå. God oplevelse. Havde helt ondt af ham, ved tanken om, at han ikke kunne sælge os noget. Det fjernsyn vi kiggede på var faktisk 1700 kroner dyrere i Fona, end hos Powershoppen, og det er uden afdragsordningen. Men han gik efter salget, og han fik point for at prøve.

Nu glæder vi os til at få det nye apparat, og så må vi se om service fælger med de gode rentesatser.

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post160

God nethandel

September 2008Posted by Jokih Thursday, September 04 2008 18:56:44

I sidste indlæg var det Zupernova som fik på munden, for sløv levering, dårlig information og i det hele taget, en rigtig ringe oplevelse af nethandel.

Helt i modsatte boldgade oplevede jeg www.shg.dk i denne uge.
Min gamle router fra 2001 måtte sige farvel efter 7 år på posten, og en ny skulle bestilles. På edbpriser.dk kiggede jeg på lidt forskellige routere fra forskellige firmaer, og efter oplevelsen med Zupernova brugte jeg i stor stil www.nettjek.dk og de bedømmelser der i forvejen var på edbpriser, til at finde det firma jeg ville handle hos.

Valget faldt på shg.dk. 1 krone dyrere end den billigste. Levering 1-2 dage.
Jeg var på arbejde tirsdag aften i ungdomsklubben, men besluttede at jeg lige ville bestille sådan en router. Det var vel omkring kl. 20.30. Med det samme kom mail med ordrebekræftelse (tak for det). Lidt senere kom mail med "vi har nu pakket din vare, og den vil blive sendt i dag 2. september".

Aaarrhhh, tænkte jeg. Det må da være en fejl. Men nej, lidt efter kl 22 kom track'n'trace koden til posten, og kl. 13 næste dag kom pakkeposten til min dør med min nye router - 16 timer efter bestilling. Det er fanme service. De pakker helt indtil 22 aftenen, og det er vel også det tidspunkt man typisk bestiller sine varer på, om aftenen altså.

Anbefalingen er hermed givet videre. Det virkede for mig.

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post159