Jokihs Blog

Jokihs Blog

Statsbetalt superløn

Dogmekonceptbloggin'Posted by Jokih Sunday, January 18 2009 19:32:46
Regeringen er i gang med at lave bankpakke II, for at få os gennem finanskrisen.
Det sidste store problem er direktørernes lønninger. SF og S har foreslået en maks. Løn på 2,5 mio. kroner til en bankdirektør, hvis banken låner penge fra bankpakken.

Er det rimeligt at vi skatteydere skal betale til bankdirektørernes høje lønninger, ud over de renter og gebyrer vi i forvejen betaler i banken?

Intet kan gøre mig harm, som helt urimligt høje lønninger. Som det står i oplægget, så er regeringen ved at lægge sidste hånd på hjælpepakken til bankerne. Det synes jeg er fint. Ikke at jeg har så meget forstand på det, men det luner da lidt at høre, at Danmark for en gangs skyld er et forgangsland, når det kommer til den slags initiativer.

Min generation, og de lidt yngre end jeg, hører vist til den generation, som har oplevet hvor voldsomt nemt det er at stifte gæld. "Lån 50.000 på dit nye mastercard, og slip for renter de første 30 dage - køb dette fjernsyn til kun 199 i måneden (over 12 over)" osv.. Tilsyneladende er vi også en genereation som ikke kan finde ud af at læse det med småt, og tænke selv. Den fælde har jeg gudskelov holdt mig fri af. Andre har følt det på en helt anden måde.

Men nogle banker har tjent RIGTIG RIGTIG fedt på forbrugsfesten, som VK regeringen har holdt i live, og fortsat forsøger at gøre. Man kan jo altid tage lån i huset, og låne lidt ekstra, og der er snart ingen grænser for kreative reklamer, som har visualiseret hvor nemt det er at låne penge i banker og realkreditinstitutter.

Nu er nedgangstiderne kommet, og når vi skatteydere skal være med til at yde lån til disse banker, så kan jeg simpelthen blive så harm over, at en bankdirektør skal have så enorme summer i løn. Jeg synes det er helt ude af propertion.
Hvis et firma har nedgangstider må alle være parat til at gå ned i løn. Skær en direktørlønnning i 2, og han opdager det sansynligvis ikke, for det er penge nok i forvejen. Men skær en alm. ansats løn i 2, og så må huset sælges, og man må gå på kontanthjælp, som dælme heller ikke er meget i dag. Her viser neoliberalismen sit grimme ansigt.

Bankerne har lavet milliard overskud i mange år, og nu hvor livremmen skal strammes skal de nok hjælpe til med at opsige folks lån og skære ned på antallet af ansatte, men deres egne lønninger - dem skal der ikke røres ved. Mer vil ha mer!
Liberalismens grimme ansigt plager velfærdssamfundets svageste, og jeg væmmes ved det.

www.h2ns.dk
www.jokih.dk
www.poulss.dk
www.christerholte.dk/blog

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post174

At mindes og bearbejde sorg 2.0

Dogmekonceptbloggin'Posted by Jokih Monday, January 12 2009 19:46:22

Som en del af et nyt projekt, har Christer Holte, Hans Pedersen, Poul Svendborg Sørensen og jeg selv startet dogmekonceptbloggin', hvor vi skiftevis kommer med et emne, som vi alle blogger om efterfølgende. 1. emne er kommet fra Christer Holte:

Sorgbearbejdelse er et altid eksisterende fænomen, men det er nu rykket ind på internettet. Facebook, arto, mindet.dk, osv.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/psykisksundhed/article626304.ece

http://www.facebook.com/wall.php?id=55431672603&page=0&hash=8027e3fd3f7513fc5d7ea4bcb029e5b9

Jeg henleder på samtalen søndag aften mellem Charlotte, Birgit og så Tine Shanon.

Er det følelsesporno?
Er det overskridelse af intimsfæren?
Er det med til og forhale sorgen eller forkorte den?
Hvor ender det ?
Kan vi bruge det til noget konstruktivt ?

Status 2009 – er vi som mennesker kommet tættere på hinanden i denne 2.0 tid ?

Jeg har før skrevet om, at jeg finder facebook aldeles upersonligt. Dette er en sandhed jeg har måttet revurdere lidt på, men i forhold til ovenstående emne, så finder jeg det i særdeleshed upersonligt.

Det som steder a la facebook og arto kan, er at skabe en scene hvor subjektet kan realisere sig selv, men da ingen mennesker længere befinder sig i arenaen, har det ingen effekt. For mig at se, så handler facebook om at enkelte personer gerne vil have opmærksomhed og blive set, og det får man ved hver halve time at opdatere sin status, kommentere andres status, og ikke mindst - at skrive i en masse grupper.

For knap 7 år siden døde en af mine kollegaer, og vel egentlig også en ven, meget pludselig. Han var meget vellidt blandt sine kollegaer. Nogle år før dette skete var jeg til en begravelse ved et familiemedlem, hvor præsten sagde nogle særdeles sande ord. Det var noget i retning af "når I nu møder familien efterfølgende, så gå ikke over på det andet fortov fordi I tror de helst vil være fri for at snakke med Jer, om det som er sket, eller fordi I ikke har lyst til at snakke om det". Det var noget i den retning, og det har sat sig fast, og poppede op i mit hoved da min kollega døde.

Jeg besluttede mig for at tage tyren ved hornene, og kørte ud til hans forældre, og udtrykte min sorg over deres tab. Jeg kom på et rigtig rigtig skidt tidspunkt, fordi præsten lige var der for at snakke om begravelsen, så jeg fattede mig i ekstrem korthed, og kondolerede, og jeg synes at kunne se på hans mor, at hun var glad for at jeg havde henvendt mig. Det kan også være min egen indbildning, men jeg tror at mange i sådan en situation TÆNKER på at gøre/sige noget, men vælger at lade det blive ved tanken. Hvis alle gør det, så vil det også give et helt fokert indtryk.

Der er facebook, og nettet i det hele taget, et taknemligt medie, fordi man kan skrive hvad man vil, og slipper for konfrontationen.
Jeg mener faktisk, at man snyder sig selv for at komme i kontakt med sine egne følelser om emnet. Er det så skidt at skulle forholde sig til døden, og at snakke med folk som netop har haft det tæt inde på livet? Jeg tror nettet er mellemvejen mellem ikke at gøre noget for de efterladte, og at kunne snakke om det. Lidt afstumpet, men dog med en god vilje bag.

Nettet er ikke et sted for efterladte at mindes deres familie, mener jeg. Det er for venner, bekendte, ukendte o.lign.. Altså en større skare af mennesker end familien, for jeg tror altid en familie har brug at snakke om tingene, og virkelig komme i kontakt med følelserne, og det kommer man ikke på facebook. Det er et upersonligt medie, som gør det nemt at gemme sine følelser.

Når det så er sagt, så kan jeg heller ikke lukke øjnene for, at det bare er den måde unge mennesker kommunikerer på i dag. Utallige sms'er hver dag, men ganske få bogstaver kan fortælle om humør og sindsstemning, og det er bare en form for kommunikation, som nogle af os gamle (selvom jeg ikke føler mig HELT udenfor som 31 årig) ikke forstår, men det gør de unge, og jeg tror ikke vi andre skal fordømme deres måde at kommunikere på. Blot vil jeg konstatere, at det ikke er noget for mig. Jeg kan bedst li' at se folk i øjnene.

// Dette indlæg er en del af dogmebloggen.

Dogmebloggerne tæller følgende medlemmer:

www.h2ns.dk
www.jokih.dk
www.poulss.dk
www.christerholte.dk/blog

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post173