Jokihs Blog

Jokihs Blog

Pæretid

Juli-september 2009Posted by Jokih Wednesday, September 30 2009 08:55:40

I modsætning til agurketiden, så er pæretiden spændende på en anden måde.

Haven i det nye hus rummer ikke mindre end 2 pæretræer, og den første var tidligt modnede pærer - de er væk nu. Det andet træs pærer er netop ved at være modne, og de smager bare godt.

Her smager knægten på et af dem, og det er træet i baggrunden som netop nu har MASSER af frugter.

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post190

Nu i 6740 - nu med internet på 1. sal!

Juli-september 2009Posted by Jokih Thursday, September 24 2009 09:15:40

Det er noget tid siden jeg har fået blogget sidst. Vi er flyttet fra de trygge rammer i 6705, og ud i skattely, hvor det er normalt at køre uden sele i bilen, men hvor sports og fritidslivet har høj prioritet.

Når man flytter hele sit liv, er der unægteligt noget som skal flyttes på plads igen, og finde nye omgivelser. Så som min computer. I første omgang røg den på rodeværelset, som med tiden gerne skulle blive til et kontor - mañana mañana...

At få internet herude viste sig at være lidt af et mareridt - ikke mindst fordi Cybercity havde valgt at gifte sig med Sonofon, og flytte sammen på nogenlunde samme tid. Det var de nok ikke helt klar til. Dem snakkede jeg meget i telefon med i den tid, og resultatet blev at der gik en måned før jeg fik mit fastnet bredbånd igen.

Noget tid efter vores indflytten kom Moster og Onkel Danny på besøg, og målet var bl.a. at trække et LAN kabel til "kontoret". Onkel Danny havde taget det lange bor med, så vi kunne bore igennem loftet. Vi fandt et passende sted langs et rør, og borede så godt vi kunne.
Kablet blev tapet til en blomsterpind og forsøgt insimineret til 1. salen, men den stødte desværre altid på en forhindring. Uden stikket kunne blomsterpinden sagtens gå igennem, men stikket ville ikke med.

Efter at have afvist trådløst internet 50.000 gang den aften, blev plan c at klippe stikket af.
"Jeg har set hvordan en elektrikker gør det. Han har bare lige sådan en tang, og så sætter han selv stikket på igen, så det kan man sagtens", proklamerede Onkel Danny. Efter at have tænkt mig grundt om, og yderligere afvist trådløst internet 3 gange, fandt jeg saksen frem....og cut! Vi fik ledningen igennem.

Siden hen fik jeg fat i denne tang, man selv kan lave RJ-45 stik med, samt nogle løse stik. Igang gik jeg, men ledningerne ville ikke rigtig blive derinde. På arbejde var min kollega hjælpsom, og synes at kunne se at tangen ikke var korrekt indstillet, så det gjorde han lige. Hjem igen, og nyt forsøg, og denne gang blev ledningerne i. Stolt og glad fyrrede jeg op for pc'en, og satte stikket i - og hvad skete der:

"ET LAN-KABEL ER IKKE TILSLUTTET"!

A R G H.
4 forsøg mere - dobbelttjek af rigtig rækkefølge i ledningerne, osv, men lige lidt hjalp det.
Igår forsøgte jeg så igen, men med samme resultat. Nå, så må vi jo fejlfinde i den anden ende. Jeg gik ned i stuen, og flyttede fra port 1 til port 3 i routeren, gik ovenpå igen, og vupti - så kørte det. Det tog kun næsten 2 mdr.

Og nu virker det - jeg har internet på kontoret til MIN computer. Der nåede kun at opsamle sig 316 mails i min webmail, inden jeg kunne få tømt den, men nu virker det bare, og jeg føler mig helt stolt over nu at have lavet mit første LAN kabel med RJ-45 stik - SELV :D

  • Comments(4)//www.jokih.dk/#post189

Lidt omkring i sommeren

Juli-september 2009Posted by Jokih Sunday, July 19 2009 20:53:14

Det er ferietid, og konen og jeg prøver at komme lidt ud og opleve noget. Nogen ferietur bliver det jo ikke til i år, så vi tager små udflugter med bilen.

Onsdag var vi en tur i Blåvand. Det er ikke helt den ferieidyl jeg husker. Jeg synes der er sindsygt mange biler derude, og det er jo ikke til at komme nogen vegne. Men vi havde dog god tid, og hyggede rundt med Linus i barnevognen.
Vi fandt også et sted at få noget at spise, og Linus hyggede sig rigtig med de mange ting og mennesker at kigge på.

Fredag var vi et smut ude ved min gamle studieven, Allan, som netop er flytte i hus i Gørding. Det var lige et hurtigt besøg på en time, men rigtig hyggeligt, og ungerne legede på græsplænen i skyggen.

Lørdag stod den på pakning, mens Linus var hos farmor og farfar. Det nød han vist, og vi fik pakket det vi ville, ryddet op i et skur, og kørt en trailerfuld på genbrugspladsen.

Vi har også fået købt en cykelstol til lillemand, og i dag skulle den prøves. Han fik sin cykelhjelm på, som han ellers havde været meget ulykkelig over indtil videre, men i dag sagde han ikke noget til den. Vi fik sat ham på cyklen, og han og Majbritt kørte lidt op og ned af gaden. Han synes vist det var sjovt, for han klukkede en del, og smilede over hele hovedet da han kom tilbage.

Lidt senere cyklede vi en tur ind til moster og Danny, men der var humøret vendt lidt, og han muggede en smule over turen, men han skal nok blive glad for stolen, og mon ikke også han vender sig til hjelmen.

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post188

Endelig sæsonstart

Juli-september 2009Posted by Jokih Tuesday, July 14 2009 20:08:41

Fra klokken 2200 i aften starter mit yndlings Discoveryprogram igen - LIVSFARLIG FANGST!

Konen hader det, fordi krabberne er så ulækre. Jeg synes bare det er fedt. Ved egentlig ikke helt hvorfor, men jeg synes da det er lidt fasinerende at se hvor barske kår de arbejder under, sådanne steder.

Desværre er jeg for længst gået i seng klokken 2200, så det bliver optaget, og set ved lejlighed i morgen :-)

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post187

Banklån taget hjem, og skøde skrevet under

Juli-september 2009Posted by Jokih Monday, July 13 2009 19:52:26

Det er altid dejligt at kunne lave små flueben på tjeklisten, og i dag kom endnu et på plads - skødet til det nye hus blev underskrevet. Det tog cirka ½ minut at få skrevet under, men ½ time at holde mødet med advokaten.

Imens vi var hos ham blev Linus passet hos farmor, og konen og jeg tog en slentretur på en fyldt gågade, samt en kop kaffe/capocino på torvet. Vejret var jo fremragende, og det var super lige at få et par timers tur uden den lille. Farmor skal jo også have sin hygetid med ham.

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post186

On the blog again

Juli-september 2009Posted by Jokih Sunday, July 12 2009 17:07:09

Det er nogle måneder siden jeg sidst har blogget, og jeg kunne se at de blogs jeg fulgte også har stået stille. Nu er der et par stykker der rører på sig igen, og jeg følte inspirationen komme til mig, så nu prøver vi lige med endnu en sæson bloggin.

Livet på Skolebakken er ved at være slut. I morgen starter nedpakningen.

Vi har ellers oplevet meget her på Skolebakken, i de 5 år vi har boet her. Pigerne flyttede ind først, mens jeg boede i Århus. Et års tid senere møvede jeg mig så også ind.

Vi er begge fyldt 30 år mens vi boede her, vi er blevet gift her, og vi har fået vores dreng mens vi har boet her.
Jeg husker en af de gamle ritualer vi havde her i huset søndag formiddag - morgenbord, med rundstykker til alle voksne og hunden, som næsten ikke kunne vente.
Nogle gange var der også amerikanske pandekager, som Marianne havde lavet. De er fortsat savnet. Der er sikkert også mange andre ting, som jeg ikke alle kan nævne her.

Det var en fornøjelse at få sin egen have, og hvad jeg da ikke har brugt af timer i den. Men der er en endnu større have der hvor vi flytter hen, så der skal jeg også nok få nogle timer til at gå.

Jeg tror jeg taler for os begge når jeg siger, at vi glæder os til det hele er overstået, og vi er nogenlunde på plads i det nye hus, som vi overtager 1. august. Skal nok blogge lidt mere, når vi når længere hen i planen :-)

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post185