Jokihs Blog

Jokihs Blog

Med udsigt til røven af toget...

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Sunday, March 14 2010 19:55:09

Lørdag aften var jeg igen sammen med gutterne fra folkeskolen. "Igen" er måske så meget sagt, for sidst vi var sammen var til julefrokost, og før det var det august, så det er ikke hver uge det sker.

Denne gang var dog lidt speciel. Vi mødtes med en anden lille bande fra dengang vi gik i skole sammen. Den stod på go-cart, spisning, og efterfølgende indtagelse af nogle alkoholiske drikke, og alskens røverhistorier og anekdoter fra de unge dage. En rigtig rigtig hyggelig og fed aften, på alle måder.

Sidste tog hjem mod 6740 kørte kl. 01:51 fra Esbjerg, og det tog skulle jeg nå. Taxaen var bestilt 35 min i forvejen, så det burde kunne lade sig gøre. På vej derind var der ikke SÅ meget tid igen, og så kom vi selvfølgelig til at køre bagefter en kvinde med maks fart på 45 km/t hele vejen ind til byen.

Ved banegården hoppede jeg af, spurtede over vejen og hen mod billetautomaten. Her stod 10 fulde folk, som havde haft en våd aften i byen, og nu skulle de med samme tog som mig. Det holdt allerede og ventede.

3 min igen. De fulde folk kunne ikke helt finde ud af automaten, og alt var tilsyneladende sjovt for dem, så de hyggede sig med at prøve automatens muligheder. Jeg hyggede mig knapt så meget.

1 min igen, og en sidste mand fra selskabet kom ind på pladsen, hvor han begejstret meddelte de andre, at han da havde købt et 10-turs kort, så de behøvede slet ikke de billetter der.
"Er du sikker", spurgte flere i selskabet. "Er den stemplet?", det kunne han jo hurtigt gøre, og de forlod endelig automaten, og gik mod toget.

30 sek igen. Jeg sagde til dem at de skulle holde toget tilbage. Der var en mand, ud over mig, der skulle have billet. Da han skulle betale med dankort afbrød automaten ekspeditionen, og han måtte starte forfra. Idet hans billet printede ud, fløjtede togføreren i sin fløjte, og han løb alt hvad han kunne over får at nå toget, mens jeg råbte at han skulle holde det.

+ 1 min. Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne gennem menuerne, og fik betalt med dankort for min billet, og idet printet var på vej ud, lukkede dørerne på toget, og det begyndte at køre. Jeg råbte alt hvad jeg kunne, løb efter toget, og bankede på siden af det, men forgæves. Det eneste jeg fik at se var røven af toget - og selvfølgelig havde jeg lige nået at købe billet.

Tilbage foran banegården ringede jeg efter en taxa. De lovede at sende en. Der kom også en, som var bestilt til en anden, og jeg bad ham om at bestille en til mig også. Det var han nu ikke glad for - "jeg kan altså ikke love noget", sagde han med en ærgelig ligegyldig mine.

Efter 15 min i frysende kuling ringede jeg igen. "Jeg prøver lige igen" sagde den rare taxa-dame, men lige lidt hjalp det. Efter 25 min fik de mit 3. opkald, hvor mine tænder klaprede, og jeg begyndte at lyde en anelse bitter. "nå okay, jeg skal nok prøve at sende den ud en gang til så", sagde damen igen, og naiv som jeg er, troede jeg naturligvis at det ville hjælpe.

Efter 40 min kom mit 4. opkald så. NU VAR DET NOK.
Jeg fortalte hende med klaprende tænder hvor jeg skulle hen, og hvordan min sidste time var gået, og NU MÅTTE HUN FANME FÅ NOGET TIL AT SKE".
"Hjælper det hvis jeg står på en specifik adresse, istedet for bare at stå ved banegården", foreslog jeg hende.
"Ja det gør det faktisk". Kunne hun da for HØNNE ikkke have sagt det noget før.

Jeg gik 10 skridt over til den anden side af gaden til nr. 40, og meddelte at nu stod jeg der. 1½ min efter kom der en taxa til mig, og jeg blev transporteret hjem, men billigt var det godt nok ikke, og jeg var gal over afslutningen en ellers skide god aften.

I dag har så til gengæld været en helt forrygende familiedag, hvor kone, barn, hund og jeg har hygget meget. En lille lur er det blevet til, men det går nok alt sammen :-)

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post198

En tidslomme lukkede i lørdags

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Monday, February 22 2010 08:22:12

Her i 6740 er det ikke alle butikkerne der har standard som svarer til det årstal vi lever i.

En af dem var Legekæden på torvet. Byens eneste legetøjsbutik. Når man kom ind i butikken var det som at være trådt lige tilbage i 80'erne. Butikken var stopfyldt med varer af alle mulige slags, og der var ting som man tænkte "det får han da aldrig solgt".
Butikken var et stort rod, med varer på alle hylder og på gulvet, og det var lidt svært at komme rundt.

I slutningen af januar kom et skilt i vinduet; "Ferielukket", stod der. Kunne jo være ejeren fortjente 14 dage i de varme lande, men efterhånden som ugerne gik, begyndte vi at snakke om at den garantrisser var gået falit eller noget.

Og ganske rigtigt. I sidste uge kom der et skilt i døren: "Konkurssalg - 50 % på alt torsdag fredag og lørdag - alt skal væk, også inventar og edb."

Torsdag morgen kom vi til butikken klokken 09.55, og selvom de først åbnede klokken 10 var butikken fyldt til bristepunktet med mennesker, som nu rippede alt hvad der var, til halv pris. I de snævre gange stod folk som sild i en tønde, og i konstant kø til kassen, som der kun var én af i butikken.

Nogle fik den ide at folk bare stod og kiggede, så man skulle bare møve og skubbe sig frem. Lego var naturligvis en af de ting der var rift om, og det var da også væk da vi kom, med ganske få undtagelser.

Men vi fik da skrabet et par ting til os. Majbritt var rap i køen, og fik møvet sig frem til kassen lang tid før mange andre, og en halv time efter var vi ude af butikken igen, med nogle nye legesager til den lille trold, og 600 kroner fattigere.

I lørdags var sidste dag, og nu er tidslommen lukket. Finanskrisen har ædt endnu en af de små, som ikke formåede at følge med tiden.
Men der er flere af dem herude, i 6740. Kom og besøg dem, før det er for sent :D

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post197

Om at bo i 6740

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Monday, February 08 2010 19:56:13

Nu er det 6 måneder siden at konen, sønnen, hunden og jeg flyttede fra 6705 til 6740, og her er en lille status-refleksion, om du vil, over forskellen mellem de 2 levesteder.

En af de tinge jeg har bidt mest mærke i er, at folk i 6740 hilser meget på hinanden. Når man møder hinanden på cykelstier, i byen, på fortorve osv., så hilser man på hinanden, uanset om man kender hinanden eller ej. Den nærhed havde jeg slet ikke i 6705. Det kan jo selvfølgelig også være fordi der er nogle som kender mig fra mit arbejde, og at jeg blot er ved at være så senil, at jeg ikke kan huske dem, men jeg tror nu det er noget mere generelt.

Det er lettere at være hundeejer i 6740. I 6705 følte jeg at rigtig mange folk kiggede efter mig og vovse, fordi man automatisk" var en af dem som nærmest tvang sin hund om at skide på fortorvet, og så ikke samlede det op".
Herude er der mange hunde, og de fleste må gerne hilse på hinanden. Der er meget få katte, måske af samme årsag.

Men jeg savner da også visse ting fra 6705. Den korte afstand til bylivet i 6700, bøgetræerne på Skolebakken om foråret og sommeren, skolen hvor jeg tilbragte 3½ år, og i det hele taget trygheden i at være et sted man kender, og holder af.

Men livet i 6740 er godt. Alting kommer med tiden, og når først sneen er smeltet, dræbersneglene frosset ihjel, og solen bryder frem med 15 graders varme, så står den på drivhus, køkkenhave, og flere andre spændende projekter med huset og haven. Det bliver så godt.

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post196

Jeg si'r "hallo"

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Friday, January 22 2010 08:26:19

Sproget er en evigt foranderlig process, men som medarbejder blandt børn og unge mennesker mærker jeg ændringerne med tiden.

Ikke fordi de børn og unge jeg arbejder med er specielt slemme til slang eller sådan noget, men når der først er et udtryk der har bidt sig fast, så bliver det brugt HELE tiden, og en sætning kan ikke siges uden dette udtryk.

For tiden er udtrykket "hallo", og bruges nok lidt på samme måde som mafiaens "forget about it". Hallo kan bruges om alt. Især bliver det dog brugt når man skal i kontakt med andre personer i et lokale, også mig.

"Hallo Jakob, må jeg købe noget...?"
"Nej, ikke "hallo Jakob" - JA-KOB (klapper det med hænderne) - det er ikke nogen telefon du snakker i, jeg står lige her, du behøver ikke ringe op først".
"Jamen hallo må jeg købe eller hvad?"
"SUK....."

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post195

Vækkeur som projektør

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Wednesday, January 13 2010 19:35:07

Vækkeur er ikke noget vi bruger her i huset. Eller jo, men han sover trygt inde i værelset ved siden af, og vi har før prøvet at tidsindstille en vækning, men servicen er meget upålidelig, og sjældent præcis - vækker næesten altid ALT for tidlig.

Men når man så vågner, alt for tidligt, så kunne det være rart med det samme at skimte hvad klokken egentlig er. Især her i den mørke tid, hvor solen ikke giver megen hjælp.

Vi bruger vores telefoner som ur om natten, men man skal lige have fat i den, uden at rage den på gulvet, og så have trykket på en knap, før uret kommer frem.
Derfor ønskede jeg mig i julegave et vækkeur som kunne projektere tiden op på væggen - så ville problemet være løst. Jeg fik også sådan et ur - en model fra OBH, som set udefra var lige hvad jeg havde brug for.

Da jeg fik pakket apperatet ud og tilsluttet synes jeg dog ikke særlig godt om kvaliteten. Det projekterede ur var skævt og uskarpt, og ikke til megen hjælp. Desuden var displayet i uret utrolig kraftigt, til trods for 3 forskellige indstilningsmuligheder, hvor man selv kunne vælge lysstyrke.

Jeg byttede det til et andet, og satte det op i soveværelset, men det var omend muligt, endnu mere lyst end det første. Det lyste simpelthen hele soveværelset op om natten, så det ikke var til at sove for, så det var også en om'er.

Hvorfor er det at fabrikanter af vækkeure ikke kan lave en simpel model, som viser klokken, kan vække til en aftalt tid, og som bare ganske stille og roligt viser hvad klokken er? Det burde da være ret simpelt.

Jeg bestilte et andet vækkeur, som hun lige skulle skaffe hjem først, og så forbeholdte jeg mig retten til at komme med det igen. Så må vi se...

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post194

Din bil er færdig

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Monday, January 11 2010 19:37:15

Telefonen vibrerer i lommen - det er fredag formiddag på arbejdet. Kender ikke nummeret, men det har før vist sig at kunne give indtægt, når man tager telefonen med ukendt nummer i displayet.

"Den Reno Simmic der......"

Spændende - har ingen idé om hvad den ældre, vestjyske mand taler om, men lad os da prøve at se hvad der kommer ud af det.

"Ja.....(forventningsfuld)"
".....den er ved at være færdig. Hvor....hvornår ka......hvor er du henne nu?"
"Jamen jeg er på arbejde nu - men er du sikker på at du har fat i den rigtige?
"JA for den er som sagt færdig nu."
"Okay, men jeg har altså ikke nogen Reno Simmic."
"Har du ik'?"
"Næh, jeg kører Peugeot."
"Gør DU det?"
"Ja ja.......så det er nok ikke mig du skal have fat i!"

Laaaaaang pause...så jeg prøvede at hjælpe ham lidt videre.

"Hvem er det du skal have fat i?"
Han læste et kvindenavn, som jeg kun kendte alt for godt. Jeg får nemlig også nogen gange hendes post, fordi hun er flyttet ind på min gamle adresse i Esbjerg. Spørg mig ikke hvordan det kan lade sig gøre at de eftersender indflytternes post!!!

"Jamen det er altså ikke mig. Jeg hedder JA-KOB (følte trang til at klappe det for ham, som jeg gør for børnene i klubben, når de kalder mig søren) og bor ikke på den adresse mere. Jeg flyttede i sommers."
"Har du så nummeret på hende der bor der?"
Næh, det har jeg ikke du. Det var jo bare en lejet lejlighed, og jeg kender hende ikke."

Det tog yderligere et par minutter før det gik op for ham, at jeg slet intet kunne gøre for ham. Han undskyldte, og vi ringede af.
10 min efter var hans nummer i displayet igen, men der havde jeg altså fået nok, og valgte ikke at lege med mere.

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post193

Om det gamle og det nye år

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Thursday, January 07 2010 19:50:49

Jeg sad netop og læste Stines blog, og kunne se at hun havde beskrevet 3 ting hun ville efterlade i 2009, og 3 ting hun gerne ville opnå i 2010. Det satte lidt gang i hovedet - hvad er der egentlig sket for mig i 2009 - ret meget, vil jeg sige.

Året startede med at jeg blev uddannet pædagog, og allerede havde job før uddannelsespapiret var skrevet. I disse dage er det altså ét år siden jeg var med til at starte den måde, som fritids- og ungdomsklubben er på i dag.

Det var også et år hvor jeg skulle videreudvikle mig som far. Linus kom til verden i oktober 2008, og fejrede her i efteråret sin ét års fødselsdag. Jeg synes han udvikler sig i rasende tempo, men alligevel ser man altid frem til det næste der sker. Lige nu venter vi på at han begynder at sige andet en "heeeej" og "jah jah jah jah jah". Den lille fyr kan få alle følelser frem i mig, og han er bare så dejlig, som han er.

I sommers flyttede vores lille familie til 6740 - en lille by øst for Esbjerg. Her er der hyggeligt, fredeligt, der er sjældent udrykningskøretøjer, nemt og hurtigt at komme rundt, og man hilser på hinanden på gaden, uanset om man kender hinanden eller ej.
Det var noget af en omvæltning at flytte, for jeg har altid været glad for Esbjerg, men hvor er det en fornøjelse at eje sit eget hus, og kunne gøre med det, som man selv synes bedst.
Vi mangler fortsat projekter i huset, men bliver man nogensinde færdig med den slags?

2009 sluttede med sne og en hvid jul, og 2010 starter med sne og frost, som vi ikke har set i denne del af landet i mange år. Jeg elsker det. Jeg elsker sne. Jeg elsker hver eneste morgen hvor jeg står op, og ser det hvide tæppe der ligger over det hele. Hellere sne og frost, end 5-8 grader med regnvejr og dis. Sådan her skal en vinter være.

Jeg glæder mig til 2010, både som pædagog, far, husejer, men også som kommende ejer af mit første rigtige drivhus, og køkkenhave på mere end 2 m2. Det bliver stort.

2009 var på mange punkter hårdt personligt, men jeg ser med optimisme på 2010, og håber det bringer noget godt med sig.
Det har det faktisk allerede gjort. Majbritt har opsagt sit faste job, og begynder i februar som ergoterapeut studerende, og jeg kunne ikke være mere glad på hendes vegne. Nu får hun også lov at opleve glæden ved at studere på et plan, hvor alt ikke drejer sig om bajere og om at skulke fra timerne.

2010 - vær velkomment, og rigtig godt nytår fra Jokih.

P.s. vil også til at skrive noget mere blog igen.

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post192