Jokihs Blog

Jokihs Blog

En aften i ungdomsklubben

Februar 2008Posted by Jokih Wednesday, February 27 2008 09:03:40

3 piger og en medarbejder (som er fra kroatien) diskuterer i en fredelig tone, udlændinge, negere og andet:

Pige 1: Du er sgu da neger! (henvendt til medarbejderen)
Pige 2: HALLO! Hun er da ikke neger, hun er da bare udlænding......

Et mindre latterbrøl fulgte fra det øvrige personale.

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post130

Sommer på DR1

Februar 2008Posted by Jokih Monday, February 18 2008 15:26:18

I aftes løb Del 8 af den nye danske serie Sommer, over skærmen på DR1.

Jeg har fulgt med siden 1. afsnit, som efterlod et gran af mystik og forhåbning om en spændende serie. Siden da er der bare ikke sket en skid. Serien står praktisk talt stille i udviklingen, og spændingen er helt udeblevet.

Jeg har svært ved at finde ud af hvad serien i virkeligheden handler om. Er det farens sygdom? Jacobs svære valg mellem at rejse eller støtte familien? Teenagedatterens svære tid? Adams svamperus og manglende smil? Morens polske rødder? Ja, der er masser af små temaer som bare ikke rigtig rykker noget, og på ingen måde gør indtryk på mig.

I aftes lykkedes det mig så at falde i søvn midt i serien, og fra næste søndag er jeg helt sikkert hoppet af. Ikke at der er noget andet TV alternativ, men det der er mit liv simpelthen for kort til. Så har jeg et par bøger jeg er igang med, som jeg hellere vil læse.

Følger du med? Hvad synes du?

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post129

Jeopardy

Februar 2008Posted by Jokih Tuesday, February 12 2008 13:44:33

3 piger sidder i klubben og spiller Jeopardy:

Oplæser: Religion som blev indført i Danmark i 900-tallet af Harald Blåtand:
Dong...hvad er kirke?
Dong...hvad er Gud?
Dong...Hvad er Jesus?
Dong...Hvad er Rusland?

Mig: Det starter med K...
Dong...Hvad er KAMEL?

...suk....nej!

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post128

Jokih og klubben - uge1

Februar 2008Posted by Jokih Sunday, February 10 2008 13:55:44

Fredag den 1. februar startede jeg på min 2. lønnede praktik i en klub i Esbjerg.

Fritidsklub er for børn fra 9-13 år efter skoletid, og ungdomsklub er fra 14-17 år om aftenen. Vi har begge dele. Alle eftermiddage er der fritidsklub fra kl. 12-17, og 2 aftener i ugen er der ungdomsklub fra 18-22.

Det har været en meget fin start. Jeg havde på forhånd været på besøg i institutionen inden jeg startede, og jeg havde været en hel dag ude i byen med de ansatte, hvor vi planlagde hvad der skulle ske over det næste år, så jeg kendte dem sådanset godt da jeg startede.

Nu er det jo et års tid siden jeg sidst var ude i "den rigtge verden", så jeg skulle lige vende mig til det igen, og vende mig til den måde en klub fungerer på. Her er der ikke opsynspligt eller noget. De kan komme og gå som de har lyst til, og jeg kan lave det med dem, som jeg har lyst til.
Der er computere, som jeg er blevet udnævnt ekspert for, og så er der bordtennis, malerværksted, træværksted, bordfodbold, playstation på storskærm, poolbord og barområde, hvorfra der sælges slik, pølsehorn, pizzastykker og den slags.

De værste af de unge er en flok som bliver 14 inden for nogle måneder. De er lidt for meget 'hjemme' i klubben, og laver ustanseligt ballade for de mindre, og respekt for de voksne har de sådanset heller ikke. Det har ihvertfald været vigtigt for mig at pisse mine grænser af, hvilket ikke altid har været lige sjovt, men sådan er det jo.

I næste uge er der vinterferie, og jeg skal være der fra 10-16 hele ugen, og der kommer nok ikke så mange børn, så mon ikke jeg får pudset mine egenskaber i bordfodbold og pool smiley

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post127

Hjemmelavede cigarer

Februar 2008Posted by Jokih Monday, February 04 2008 19:39:20

Som lovet i sidste indlæg, så er her fortsættelsen på hvordan det gik med vores hjemmelavede cigarer, da Risklogen á 2001 denne weekend var samlet til battle på Langeland.

Jeg vil ikke sige det var en kasse-succes, men underholdende, det var det.
Vi har lært nogle vigtige ting til næste gang vi skal prøve den slags.

Se i øvrigt filmen om tobakken her.

Blog ImageBlog Image

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post126

Til koncert med Aura og Tina Dickow

Februar 2008Posted by Jokih Friday, February 01 2008 09:27:16

Torsdag aften på Tobakken - forinden da var H2ns med frue, svigerinden, fruen og jeg selv, på café og spise aftensmad, hvorefter turen gik til Tobakken i kraftigt blæsevejr.

En frygtelig masse mennesker havde købt billet, men dog ikke så mange at der var udsolgt. Ved et svine held lykkedes det os at finde et bord på øverste balkon, hvor vi næsten kunne se scenen.

Kl. 20 startede warm-up - en kvinde med 2 musikkere, som kaldte sig Aura, som åbenbart er hendes navn. Det var ikke just den størte bunke selvtillid hun bar rundt på, og hun startede med at gå ind på scenen og undskylde fordi hun bare skulle varme op for "hende vi allesammen var kommet for at høre".
Jeg synes dog ikke hun havde noget at skamme sig over. Hun sang godt, og musikken var ret fed på en anderledes måde. Ingen trommeslager og basist. Hun skal da bare fyre den af.Blog Image

Billedet her er fra Grøn Rock 2006, lånt fra Christer Holte, da jeg ikke lige selv havde nogle billeder af hende.

Omkring kl. 21 kom TinaD selv på scenen med sit band. Det var første koncert på Count To 10-turneen, og det var simpelthen for fed en oplevelse.
Hun synger eminent godt, bandet spiller fejlfrit og virkelig fedt sammen - det var en helhedsoplevelse. Fantastisk. Får du chancen, så snyd ikke dig selv. Det kan ikke anbefales nok.


Af andre begivenheder kan nævnes at jeg i dag starter på min 2. lønnede praktik, i en fritids- og ungdomsklub i Esbjerg, hvor jeg skal være det næste halve år. Jeg skal være med til at starte et musikhold, lave lidt radio med dem, og så skal vi bygge en kæmpe racerbane i kælderen. Jeg er lidt spændt, for nu skal jeg til at forholde mig til en masse nye mennesker, lære nye navne, vaner, omgangsmåder osv. Håber det kommer til at gå godt.

Blog ImageI går var Holgi på besøg, og vi rullede cigarer af de tobaksplanter som jeg dyrkede i sommers. Holger var desværre så uheldig at hans blev ædt at snegle.

De tørrede tobaksblade blev fintskåret og blandet op med pibetobak. Herefter tog vi nogle af de store blade og rullede den skårne tobak ind i det. Vi endte med 4 fine cigarer som skal ryges i denne weekend, når RiskLogen á 2001 mødes på Langeland til battle. Så må vi se om det kan lade sig gøre, eller om det bare siger FUF, og så er det væk.Blog Image

Fortsættelse følger på den historie....


Det er min mening at få ryddet lidt op i de link der fører til andre blogs som jeg læser. Nogle skriver aldrig, og nogle læser jeg ikke selv mere.
Der i mod kommer der et par nye til, da flere af mine studievenner er i praktik i udlandet.

F.eks. er Rene Van Woerkom i Bangkok, Anne og Mie er i Ghana, og Dan er på Færøerne.
Jeg håber de vil bruge deres blogs flittigt, så vi andre kan følge deres praktik.

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post125