Jokihs Blog

Jokihs Blog

2 x Magnus aflyser

Oktober 2007Posted by Jokih Sunday, October 14 2007 11:41:28

Der var 3 ting på programmet denne weekend.

Lørdag aften hvade vi inviteret Magnus på ½ år, og Magnus' forældre, Holger og Lene, til at komme op og se fodboldlandskampen. Der var lige en ting med noget sommerhusovertagelse der skulle afklares først, men den var 97 % sikker. Desværre blev det de sidste 3 % som kom til at gøre sig gældende, så det blev ikke til noget.
Istedet lavede jeg sambuki til aftensmad. Det er noget med en slags pandekagedej, som man kommer krydret kød og lidt grøntsager i, lukker som en trekant, og steger den olie. Meget eksotisk, hvis man da ellers kan lave dem rigtigt. Nu var det min første gang, så HELT gode blev de ikke, men jeg blev mig nogle erfaringer rigere.
Skulle du have lyst til at prøve, så er opskriften her. God fornøjelse.

Derefter stod den på fodbold, og lidt forskellige special øl. Det var bare konen, svigerinden, vovse og jeg selv. Vovse er aldrig rigtig tryg når der er fodbold, for der kan hurtigt komme uhæmmede, høje råb, så man vågner med et chock.
Som du sikkert selv så, så var kampen rigtig rigtig skidt, og jeg håber der er nogle af de ældre spillere, som finder ud af at deres rolle på landsholdet er udspillet, og gør plads til nye kræfter. Det må være på sin plads, synes jeg.

Søndag formiddag var vi inviteret til 1 års fødselsdag hos en anden Magnus, men lørdag aften måtte Magnus far, René, ringe og fortælle at Magnus' mor, Louise, var blevet syg, så fødselsdagen var blevet udsat lidt. Ærgeligt, men det er der jo ikke at gøre ved.
Nu er søndagen ihvertfald fri, og jeg regner med at se om jeg kan komme igang med min musikopgave, og som det mindste få lavet en problemformulering, og få den godkendt.

I torsdags var jeg og 3 andre fra musikholdet ude og lave stomp med en SFO/klub uden for Esbjerg. Vi havde selv taget nogle murespande, almindelige spande, koste, kosteskafter og andre ting med, som vi skulle vise de unge mennesker hvordan de kunne slå på, og lave rytmer og pulser. Det var rigtig fedt. Det lykkedes til fulde, og de unge mennesker var meget begejstrede for det, og vi fik stof til opgaven.

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post102