Jokihs Blog

Jokihs Blog

Tilbage hos CBB

Marts 2008Posted by Jokih Tuesday, March 04 2008 09:57:37

Så er det endelig lykkedes mig at komme tilbage til det bedste og billigste mobilselskab jeg endnu har haft; CBB Mobil.

Det har dog ikke været helt uden problemer.
For nogle uger siden modtog jeg nyt simkort fra CBB, og og bekræftelse på min opsigelse fra Telia. Alt var i skønneste orden. Hos Telia kunne jeg endda selv logge ind på siden og finde oplåsningskoden til telefonen, så jeg ikke skulle ringe ind. Det er jo dejligt.

Jeg har sådanset ikke været ked af at være hos Telia, for de er faktisk billigere end både TDC og Sonofon, og telefonen jeg købte (inkl. ½ år låst fast) var også billigere, men med det forbrug jeg har, så er det altså bare billigst at være hos CBB, hvor man KUN betaler for forbrug, og ikke har abonnement på 120 kr/md.

Fredag skiftede jeg simkort, og det virkede egentlig fint, med der var kun lige 1 krone på saldoen til at starte med, og jeg ville logge ind og sætte flere penge på kontoen, men kunne så ikke logge ind på CBBs side.

Det betød at jeg ingen telefon havde, hele weekenden - udover konens altså, og det var lidt bøvlet. Jeg prøvede at ringe til CBB, og svareren fortalte at de havde lukket hele dagen, fordi alle medarbejdere var på kursus. Hmm....
Jeg skrev til dem søndag og beklagede min nød. De skrev tilbage mandag, at de godt kunne se fejlen - en teknikker ville nu tage sig af det. Han ringede senere og lagde en besked på min svarer.....den svarer som jeg ikke kan aflytte fordi der ikke er penge på saldoen, fordi jeg ikke kan logge ind - det problem han skulle løse. Ny mail....

Her til formiddag, tirsdag, er det hele så rettet, og jeg har penge på kontoen, og taler igen til lav pris - herligt :-)

  • Comments(7)//www.jokih.dk/#post131