Jokihs Blog

Jokihs Blog

I disse dage...

April 2008Posted by Jokih Friday, April 04 2008 08:49:58

Alt i mens konen bliver større og større, og nu er ved at forøge gardaroben med ventetøj, så kommer foråret lige så stille listende ind fra vest, og det kan vi jo godt li.

For nogle uger siden var det så godt søndagsvejr, at jeg var i haven og begynde på projekt "udvidelse af køkkenhaven", som bliver opfølgeren af sidste års projekt "opstart af køkkenhave". Succesen var sidste år begrænset af flere årsager; jorden var slet ikke løsnet nok, og det der groede bedst, salat, blev kasseret da man kunne se dræbersnegle sidde og gnaske lystigt af det. Så har man ikke lyst til det mere.Blog Image

Billedet her er fra sidste års dræbersnegleangrebsbølge på min salat!

Men i år udvides arealet altså til cirka det dobbelte, og der er lagt en vækstplan for denne sæson. Desværre må jeg nok se i øjnene at det heller ikke bliver denne sæson jeg får et drivhus. Det må nok vente til vi får vores eget hus, men en anden ting skal der dog prøves i år; upside-down-tomater.

I aftes synes jeg at vejret var så godt, at vovse og jeg igen gik i haven efter aftensmaden, for at færdiggøre projekt udvidelse af køkkenhaven. I den forbindelse må jeg have lov at sende en arrig tanke til håndværkere i gamle dage, som har valgt den letteste løsning af alle, når det kommer til byggeaffald: vi graver det sgu bare ned i haven!! FLOT! Det kostede en del kræfter at få jorden i køkkenhaven ordnet tilfredsstillende.

Men færdige blev vi da, og nu er både jorden og begge græsplæner gødet og klar til foråret. I år kommer der skalotteløg, rødløg, persillerødder, rødbeder, og gulerødder i køkkenhaven. Det bliver godt. Jeg kan næsten ikke vente.

Hvad med dig? Er din køkkenhave klar?

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post134