Jokihs Blog

Jokihs Blog

Jokih og pædagogstrejken #1

Maj 2008Posted by Jokih Sunday, May 18 2008 12:59:44

I morgen starter strejken. Det vil sige, den strejke vi burde have været med i, startede for flere uger siden, men fordi BUPLs formand troede han kendte sine medlemmers holdning, så starter den desværre først i dag. Vi burde være startet sammen med de andre - også for at ramte forældre ikke skal have bøvl med at få passet børn i så lang en periode, som det nu tegner til at blive.

I klubben hvor jeg arbejder er der kun ansat uddannede pædagoger, og derfor lukker klubben helt under strejken.
Som studerende må jeg ikke strejke, men jeg må heller ikke arbejde uden vejleder, og da min vejleder strejker - ja - ....nej jeg har ikke fri, hvis det var det første du tænkte, men jeg skal lave studierelevant arbejde hjemmefra, og mandag morgen skal jeg sammen med de ansatte i stadiohallen i Esbjerg, for at følge konflikten, få et indblik i parternes meninger og holdning, og i det hele taget lære hvordan en konflikt forløber.

Blog ImageJeg er spændt på hvor lang tid denne strejke kommer til at forløbe. Kommunerne har varslet lockout, men det kan tidligst træde i kraft efter 4 uger. Så er der det andet element - kommer der flere penge på bordet? Jeg tror det næppe. Desværre er det sådan, at når en privatansat tjener 100 kroner, så tjener en offentlig ansat 74 kroner.

Så har jeg ført hørt sætningen: " jamen du vidste jo godt hvad lønnen var, da du begyndte at læse til pædagog". Jo jo, det gjorde jeg da, men det betyder da ikke at man finder det rimligt. Skal man så bare stoppe alle forhandlinger, og så kan vi offentlig ansatte få vores mindre løn, mens resten af samfundet holder forbrugsfest?
Vi har vel også ret til at få en ordentlig løn for det arbejde vi udfører.

Jeg kan se at der, i en undersøgelse, er opbakning til pædagogernes strejke fra 61% af befolkningen. Det synes jeg egentlig er utroligt flot, når man tænker på hvor mange som netop er blevet berørt de sidste 4 ugers tid, fordi pædagogmedhjælperne har strejket.

Nu glæder jeg mig til at se hvordan forløbet bliver. Jeg tror jeg vil følge konflikten fra indercirklen, så godt som jeg kan, her på bloggen.

Til sidst kunne jeg godt tænke mig nogle ærlige meninger fra dig som læser, for også at forstå andre meninger end min egen.
- Har du sympati/forståelse for de strejkende? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Skulle pædagogerne have strejket sammen med FOA og sygeplejerskerne?
- Kom gerne med din mening om sagen :-)

  • Comments(4)//www.jokih.dk/#post143