Jokihs Blog

Jokihs Blog

Lidt nyt i agurketiden

Juli 2008Posted by Jokih Wednesday, July 23 2008 17:50:27

Ja det er jo ikke meget jeg fårskrevet på bloggen i disse uger. Det er i det hele taget ikke meget der bliver skrevet på nogle af de blogs jeg læser. Det må bare være sommerferietid, tror jeg.

Jeg selv har haft fri i sidste uge og denne med. Så er der lige 4 dages arbejde i klubben, inden den igen står på 14 dages ferie. Den 18. august starter skolen igen, og så kommer der ekamener væltende oven i hinanden.

Konens mave går og bliver rigtig stor, men den sidder på det helt rigtige sted, og det tror jeg nok hjælper lidt på humøret, at den trods alt ikke har bredt sig til hele kroppen. Der er masser af gang i "spunken", især når mor skal sove - så står han op og er klar til gymnastik med armebøj og armestræk ooooog SPARK :-)

Nu er barnevognen også købt. Det blev en model som forhåbentlig kan holde en del år fremover, for helt billig er den ikke. Der er også købt diverse andre ting til børneværelset, såsom seng og puslebord. Det fandt jeg brugt her i byen, og købte det hos en mand som slet ikke havde lyst til at handle om prisen. Folk fra de dyrere kvarterer her i byen, ved sandelig nok hvad penge er for noget, og forstår at presse hver en krone.
I mandags fik jeg også malet børneværelset, så nu er der ved at være styr på det.

Sådan rent hyggemæssigt har jeg denne sommer fået lavet hyldeblomstsaft, som det forrige indlæg handler om. Det smagte også fint så længe det varede, men jeg må ikke have fået gjort mine flasker ordentlig rene, for saften begyndte at gære, og da jeg åbnede en af dem, stod det op i en stråle, så det var egentlig ved at blive hyldeblomstcider istedet. Det var ikke meningen. Cirka 2 liter blev hældt ud. Trist dag.

Jeg har også lavet jordbærsyltetøj, jordbær-rababersyltetøj, med rababer fra svigerfars have, samt syltede rødbeder i massevis, fra egen have. De smager nu af noget mere end dem man køber i supermarkedet, og så er der jo fornøjelsen i at lave dem, for dem der kan li' den slags.

Ellers synes jeg ikke der sker noget vildt, som jeg vil berette om her på bloggen.
Jeg regner snart med at komme med en billedcollage fra Jokihs Have, hvor der er godt gang i det meste, men den glæder sig nu alligevel til godt vejr her i weekenden.

Fortsat god sommer :-)

  • Comments(0)//www.jokih.dk/#post153