Jokihs Blog

Jokihs Blog

Sommertur 2007

Februar-September 2007Posted by Jokih Saturday, August 11 2007 09:28:30

Fruen og jeg var på køretur rundt i landet. Det er det nærmeste vi kommer på en egentlig sommerferie, og det har nu også været en meget hyggelig tur.

Turen startede torsdag.
Her skulle vi have mor Ruth og min niece Nanna med til Viborg. Nanna havde været på ferie hos mormor og morfar, og da vi alligevel skulle den vej kunne vi jo lige så godt tage den ældste niece med. Den endelige aftale lød på køretur, en stor pose slik, en is og at mormor også skulle køre med. Isen glemte vi godt nok, men det har vi til gode, blev der indgået forlig om efterfølgende.

Her er Nanna sammen med sin lillesøster Clara. Den mellemste niece, Marie, var på sommerferie hos Farmor og Farfar, og var derfor ikke hjemme.
Blog Image

Herefter gik turen mod Ålborg, og videre mod Åbybro, hvor min gamle ven fra folkeskolen, Jesper Skovbo nu har slået sig ned sammen med konen....næh, kæresten, Louise. De har netop bygget hus i et nybyggerkvarter, og huset er blevet smadderhyggeligt, både ind- og udvendigt, og hverken en uretfærdig bygmester, og intollerente naboer kan for alvor slå skår i glæden over det nye hus.Blog Image

Jesper har fundet en gylden måde at lave pizza'er på, og det blev aftensmaden. Det smagte fantastisk, og jeg skal lige have lokket en opskrift og fremgangsmåde ud af ham, for det skal da prøves her også. Skal nok prøve at tilkæmpe mig rettigheder til også at må lægge den ud her på bloggen.

Efter maden kom der for alvor gang i rødvinen og diskussionerne, og de fortsatte faktisk helt til kl knapt 3 om natten. Vi sad udenfor, og det er faktisk første gang denne sommer hvor vi sådan rigtig har siddet ude til midt på natten. Det er det fantastiske ved den danske sommer. Det var rigtig hyggeligt. Det er sådanne aftener man husker.

Næste dag gik turen hjemover. Planen var at køre nord om limfjorden mod vest, og så køre langs vestkysten hele vejen hjem. Sådan kom det dog ikk til at gå. Under morgenmaden ringede Mianne, og spurgte om vi kunne tage et spisebord med fra Vejle, eller rettere sagt, et sted på landet langt uden for Vejle. Sådan blev planen så istedet. Motorvej fra Ålborg mod Århus var fin. Vi gjorde holdt hos Ikea og fik brugt lidt tid, og ganske få penge derinde.

Vi stoppede også i Tilst, hvor vi boede for 4 år siden, i 50 m2 lejligheder til 5000 kr/md. Vi ville lige se hvordan der nu så ud, og om der var kommet hække op mellem de små haver der var tildelt lejlighederne. Dengang vi sagde ja til det, var også der vi fik soffi, og vi tænkte at når der nu var have kunne en hund jo sagtens gå ude i den. Som billedet her viser, kunne hun ikke en gang gå frit, om så det havde været i dag. Godt vi kom væk derfra.
Blog Image

Motorvejen fra Århus til Vejle var et mareridt. Vejen var rigtig tæt pakket med trafik, og det var virkelig ubehageligt at være chauffør på den strækning. Lastvogne overhalede lystigt ved bare at trække ud, og så var det bare om at komme af vejen. Når man røvede at få bare 40 meters sikkerhedsafstand til den forankørende bil, blev der straks overhalet indenom, og så trukket ud foran mig, for sådan et hul skulle der ihvertfald ikke være. Det var ret ubehageligt.

Vi kørte fra ved Vejle Nord, lige tidsnok til at kunne se at der var kø derfra, og hele vejen henover broen - yes!
Vi fandt stedet på landet, og fik læsset spiseborg ind bag i dytten, og så gik det hjem mod ESB igen, og velfortjent aftensmad og afslapning på sofaen. Vi fik ikke sovet meget natten mellem torsdag og fredag, så der var lidt underskud på søvnbalancen.

Hjeme igen var jeg her til morgen i haven, og fandt til min store skræk denne agurk. Den groede sådan at den hang ned til jorden, og det lader til at dræbersnglene ikke er så langt fra min agurker som jeg troede. Jeg har ellers hældt salt ud på fliserne rundt om tobakken og agurkerne, men det lader til at de tager nogle raids mod dem alligevel. Fandt en efterladt snegl, der var faldet for saltets ubarmhjerting kemiske egenskaber. Nu skal huset med agurkerne rykkes, så der kan komme en mur af salt op rundt om det.Blog Image

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post81