Jokihs Blog

Jokihs Blog

Gennembrud i 'agurke-sagen'

Februar-September 2007Posted by Jokih Sunday, August 12 2007 13:47:45

2 formodede gerningssnegle fundet, anholdt og tortureret under sneglerazzia lørdag, i haven på skolebakken. Myndighederne mener at de kan være de skyldige i sidste uges nedspisning af en agurk i agurkehuset, men vil dog ikke udelukke at der skal findes flere gerningssnegle.

Af Jokih Jensen

Lørdagens sørgelige fund af en synderspist agurk i haven bragte fortvivlelse i sindet hos ejeren af agurkehuset, som frygter at dette kun er begyndelsen til det han kalder 'et tilintetgørende angreb'.

Lørdag skred myndighederne ind, og lavede razzia omkring agurkehuset, og det var her de fandt 2 forspiste gerningssnegle, som lå trygt og sov på fliserne under huset. De blev anholdt og taget med til nærmere tortur i den grønne haveaffaldsspand. Hvilken torturmetode der blev brugt ønsker myndighederne dog ikke at oplyse, af hensyn til sagens videre efterforskning.

- Afhørringen gav ikke noget egentlig resultat, og da vi ved at dræbersneglene opererer i små celler, vil vi ikke udelukke at der kan komme flere angreb, så derfor er sagen langt fra lukket, oplyser vagthavende sneglebekæmper til Jokih.dk.

Blog ImageSom diagrammet her viser, er der en voldsom stigning i antallet af dræbersnegle på skolebakken. Tallet af antal dræbersnegle i år er, sammenlignet med sidste år, nærmest eksploderet, og det skaber da også bekymring hos vagthavende sneglebekæmper.
- Pilen peger jo bare i én retning, og så håber vi bare på at det er i den retning vi skal finde løsningen, for ellers har jeg ikke rigtig noget bud, siger vagthavende, som dog understreger at de vil gøre alt for at pilen ikke kommer til at pege i deres retning.Blog Image

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post82