Jokihs Blog

Jokihs Blog

Vi bringer en vigtig trafikmelding

Februar-September 2007Posted by Jokih Thursday, August 23 2007 08:30:04

Fruen, svigerinden og jeg selv var i aftes en tur i Vejle, for at besøge svigermor, som er indlagt på Vejle Sygehus.

Vi kørte hjemad ved 19.30 tiden, og det var småt med trafik mellem Vejle og Kolding.

Idet vi drejer fra Nord-Syd motorvejen, og ind på Esbjerg-motorvejen, hørte vi fodbold i radioen (gud bedre det landshold), da kampen blev brat afbrudt af en trafikmelding:

- Der er en spøgelsesbilist på Esbjerg-motorvejen. Han kører mod øst i det vestgående spor (hmmm....det er denne vej), og er sidst observeret ved Lunderskov (hmm...det er cirka 10 herfra, og fra meldingen indløb til....hmm......det kunne være lige her lige nu.....FUCK).

De fleste biler rundt om os satte øjeblikkeligt farten ned, og vi sad alle 3 og stirrede intenst ud i mørket, regnvejret og vandet som forstøvet blev pisket op fra vejbanen, for at se om nogle af de forlygter som kom mod os, var i vores vejbane. Man bliver paranoid lige pludselig, og ofte er forlygter i den modsatte vejbane ikke skjult af autoværnet, så når man intenst kigger, kan det godt se ud som om det er i egen vejbane.

1 minuts tid efter kom en politibil for fuld skrald og overhalede os. Vi valgte at holde den lave fart en del tid endnu. Resten af turen forløb dog roligt på den front. Ingen politibil holdt i vejsiden, og der var ingen uheld på vejen, så vedkommende må jo selv have fundet ud af at den var gal, og så være kørt fra motorvejen igen.

Men det giver altså noget af et chock i en, når det pludselig er lige der hvor det sker. Man skal pludselig tage stilling til "hvad gør jeg hvis han dukker op lige foran mig"! Ikke en oplevelse jeg behøver lige med det samme igen...

  • Comments(2)//www.jokih.dk/#post85