Jokihs Blog

Jokihs Blog

Jokih 1-0 Ekstrabladet

Februar-September 2007Posted by Jokih Tuesday, August 28 2007 08:41:53

Kunne i lørdagens udgave af ekstrabladet læse at DE nu bringer en offentlig undskyldning, efter historien i maj; Det bliver en KANON sommer.

Jeg er nok ikke den eneste (http://iloblog.jokih.dk/www?Home&post=83) som har synes at de har lovet mere end de kunne holde. I artiklen kunne man læse at Ekstrabladet er lidt flove over at det ikke holdte, men de læner sig dog op af at det er DMI der har skylden, for det var dem der kom med oplysningerne.
Næh, siger man hos DMI. Vi sagde at det ville blive en varm sommer, ikke at det ville blive godt vejr, og det har været varmt.

Det er jo nok meget typisk for ekstrabladet at skrive på den måde. Man ser hvad man vil se, og derfor kan man ikke rigtig stole på noget der står i avisen.
Nu vi er ved det emne, så lad mig lige svine dem lidt mere til, for jeg bryder mig virkelig ikke om deres måde at gøre journalistik på.

Ekstrabladet har lige nu fuld tryk på det de kalder "nationen". Du har sikkert set reklamen med politimanden der kommer ind i bagerforretningen, møver sig foran i køen, for at bestille. En opmærksom skuespiller er dog straks over ham.

Konceptet går tilsyneladende ud på, at danskerne skal finde den slags ting frem til ekstrabladet, så vi alle sammen kan harme over hinanden, og svælge i de fejl andre laver. Mums, lækkerier for ekstrabladet.

Jeg tror bare at det kommer til at have en uheldig effekt, at søsætte sådan et projekt blandt danskerne, for nu vil de der tilmelder sig, bevidst holde øje med ALT hvad de ser i hverdagen, som kan have spor af noget der kan bringes i EB.
Men andre ord, så tror jeg der går Rosenthal-effekt i konceptet.

Rosenthal er tysk psykolog, og ville bevise "den selvopfyldende profeti". Han tog tilfældige elever, testede dem, og tog de meste jævne, og fodelte dem i 2 klasser. Til lærerne sagde han: "i klasse a er de mest sløve, i klasse b er de klart bedste". Da forsøget sluttede viste det en ny test, at klasse b var væsentligt bedre. Fordi lærerne troede at de var de bedste, havde de fået en slags positiv særbehandling. Med andre ord, så så lærerne i klasse b kun det positive ved de "bedste" elever, mens lærerne i klasse a kun så det negative, for de havde jo de "dumme" elever.

På sammen måde tror jeg også det kan blive med "nationen". Hvad er det man kigger efter? Kigger man kun efter offentligt ansatte som laver fejl? Politifolk, buschauffører, lærere, bibliotikarer osv... Hvad er det så vi ser, hvis vi KUN fokuserer på at finde det negative?
Jeg tror vi så bliver en nation som konstant prøver at finde ud af hvad andre gør forkert, for at kunne give alle andre skylden for vores eget liv, og for at kunne sige "jeg gør ihvertfald ikke noget forkert". Kommer det til at virke? Bliver det et bedre sted at være? Bliver du bedre som person, når du kan bevise, at det kun er alle andre som laver fejl? Er det kun alle andre?
Jeg tror det næppe...

  • Comments(3)//www.jokih.dk/#post88