Jokihs Blog

Jokihs Blog

Weekenden er igang

Februar-September 2007Posted by Jokih Friday, August 31 2007 13:23:14

Den startede allerede i går, da skolen sluttede omkring kl. 15. I dag, fredag, er der ikke undervisning, da alle undervisere er på noget seminarkursusudflugtsamarbejdsagtigdag, og det kan vi som studerende jo altid li'.

Indtil videre er dagen blevet brugt på at handle en anelse. Jeg har været på posthuset for at sende et modem retur til Cybercity. Der kom et nyt med posten, og så skulle det gamle bare sendes tilbage. Der var sådan en returslip lagt i kassen, hvor de havde skrevet navn og det hele på. Jeg tapede kassen godt ind, satte adressemærke på, afsender mærke, og hvad der nu ellers skal til.
På posthuset var der omkring 20 mennesker i kø før mig, og da jeg kom op til kassen sagde damen, at det behøvede jeg skam ikke kassehjælp til. Returslippen var faktisk et klistermærke, som man bare kunne klistre på, og så skulle den bare i et bur ved siden af kassen, og det kunne jeg selv ordne det hele. Som sagt så gjort. En erfaring rigere....

Holgi var forbi til en kop kaffe og et stykke fanøkringle, og vi fik snakket hus, have, drivhus, og ikke mindst tobaksplanterne, som lige nu blomstrer. Det bliver ikke til den vilde høst at blade i år, men så er det da prøvet. Til gengæld skal blomsterne høstes, så vi har frø til næste års produktion. Jeg har da haft nogle aftagere af de planter jeg har lavet i foråret. Svigerfars blev stort set ædt af dræbersnegle inden for en uge. Holgi's ligeså, og Troley's blev sat i drivhus ved siden af tomaterne, og efter en stund hevet op igen, fordi de var blevet for store, og "tog nærringen fra tometerne". Bladene er dog gemt til mig, håber jeg. Jeg har selv 3 planter, som står i haven, hævet over jorden, så de er dræbersneglesikret.

I aften skal vi i biffen og så Shrek Den Tredje, til trods for de dårlige anmldelser. Svigerinden kommer igen hjem fra skole i Odder [ojjer], og den står vist på en god ret mad i aften.
Bilen er også på værksted i dag, for endelig at få skiftet tandrem, og lidt småjusteringer, inden den skal til syn på mandag.

I morgen skal jeg med BoA'en til Viborg og akompagniere med noget lyd til SP Just Frost. Det bliver en rigtig herretur, og jeg glæder mig. Afgang kl. 0700 - knapt så fedt, men det går nok.

Søndag skal jeg ud og hjælpe min gode ven Uth med at flytte i hans nyerhvervede villa i Andrup. Uth har også hjulpet os en del gange med at flytte, og den hårdeste var nok fra 1. sal i Skjoldsgade, til 3. sal i Frodesgade, men han fik vist også æren for at være med til at bære ned fra 3. sal igen, så det bliver godt at kunne hjælpe lidt den anden vej igen. Uth har naturligvis sørget for at bo på 3. sal også, så der mangler bestemt ikke noget :-)

Nu mangler jeg bare at lokke et drivhus og en køkkenhave på ham, til hans nye hus, men hver gang jeg har nævnt den slags ting for ham, går han helt i baglås, så mit gæt er at det kommer en gnaven kommentar til denne post, om en gammel Jokih, så snart han får internet igen :-)

  • Comments(1)//www.jokih.dk/#post90