Jokihs Blog

Jokihs Blog

Lukker de så også den sidste radio?

Februar-September 2007Posted by Jokih Thursday, September 13 2007 09:36:58

For et par år siden lukkede de den radio, som jeg siden starten af 90'erne brugte rigtig meget energi og krudt på. Det var radioen som startede i 1987 (så vidt jeg husker) på toppen, ja nærmest på taget, at Vestkystens bygning ved banegårdspladsen.

Det blev en rigtig lokalradio, fordi den bragte nyheder fra byen, og var, efter datidens forhold, proffessionel, nyskabende og lytteværdig. I starten af 90'erne voksede populariteten, og Radio Victor blev en rigtig esbjerggensisk radio, som i 1994 blev den eneste radio i byen.Blog Image

Omkring 2002/2003 kom så det opkøb, som vi alle havde frygtet. Årerne som brachen oplevede havde vel overskriften "køb, eller bliv købt", og Radio Victor havde forsøgt at købe hist og her, og havde allerede købt Radio Holsted, som dog stadigvæk kørte som navnet Radio Holsted, selvom formatet var blevet et ganske andet, end da det var lokalradio. Det var nemlig også i de år man ikke måtte lyde som en lokalradio, men helst skulle kunne høres et hvilket som helst sted i landet, og så ville alle være tilfredse.

Men i 2002/2003 blev hele Radio Victor/Radio Holsted og også Koldings Radio Skala opkøbt af Syddanske Medier. Victor og Holsted fik nye studier hos Jydske Vestjysten på banegårdspladsen, som også er ejet af Syddanske Medier. Radio Holsted blev nu også sendt fra Esbjerg. Nogle studieværter blev afskediget - der var ikke brug for så mange - nu skulle computeren køre mere radio, det var billigere, og indhold synes ikke at være strengt nødvendigt i den lokale radio. Måske burde det allerede der have givet en indikation af retningen radioerne var på vej i.

Ikke desto mindre synes jeg det lykkedes Radio Victor, efter noget tid med voldsom slingrekurs, at finde et ståsted. Man fandt et musikkoncept som virkede på esbjerggenserne, og selvom der ikke var det store indhold i æteren, så kørte radioen igen stabilt afsted. Men det var for sent. Beslutningen var taget, og Radio Victor blev lukket. Strategien var istedet at lade Kolding radioen Radio Skala være radioén, som skulle sække Syd- og Vestjylland. Problemet med denne beslutning var bare, set med mine øjne, at Skala var/er en radio som satser på unge mennesker i alderen 12-20 år, og især piger i den aldersgruppe.

Det man havde overset, i forhold til den overordnede strategi, var nok, at den aldersgruppe ikke køber avisabonnementer, som forsat var Syddanske Mediers foretrukne indtægtskilde. Så kunne radioen citere nyheder fra deres egen avis nok så meget, men de unge køber bare ikke aviser. Nu kom næste problem så. Annoncører på radio vil heller ikke købe ubegrænsede mængder af reklamer til en så snæver målgruppe.

Avisabonnementskøberne svigter nu også Jydske Vestkysten, og i dag kan jeg læse en historie på dr.dk/syd om en kæmpe regning til Jydske Vestkysten, på omkring 30 mio kroner. Den nye chef, Mikael Kamber, ved endnu ikke om der skal en sparerunde til, eller hvad der kan gøre det, for at finde de mange millioner der mangler.

Mit bud, hvis de ellers følge den strategi de hidtil har gjort, bliver så, at de nu også lukker Radio Skala, og således vil de have formøblet 3 selvstændige virksomheder, som havde eksistensberetigelse i hver deres område, for slet ikke at tale om de mange arbejdspladser det er lykkedes dem at ødsle væk, ved at famle sig frem på ukendt teritorium. KLAP KLAP!

Radio Skala har aldrig været min kop the, men den er også startet som en lokalradio, og havde fundet et eksistensgrundlag, før Syddanske Medier fik deres klæbrige hænder i den. Nu må tiden vise, om vi skal være helt uden lokalradioer i området.

  • Comments(18)//www.jokih.dk/#post95