Jokihs Blog

Jokihs Blog

PINLIGT tv2!

Oktober 2007Posted by Jokih Monday, October 15 2007 09:19:45

Søndag aften - slikskål sat frem, og The Aviator var lige om hjørnet, men først skulle TV2's sportsmagasin 2KO lige overståes.

Forståeligt nok var der, dagen derpå, stadigvæk fokus på 1-3 kampen mod Spanien. Aviserne har startet deres evige trommen for handling nu og her, og var klar til at fyre Morten Olsen, hvis det var op til dem. TV2 så deres snit til at fralægge sig ansvaret, forstået på den måde, at når nu der var andre som havde sagt at han skulle fyres, så kunne de jo godt spørge om det. Så var det ikke dem, som mente at han skulle fyres.

Det er sjældent man ser den slags, men Morten Olsen valgte så åbenbart ikke at stille op til interviewet, da han fandt ud af at 90 % af spørgsmålene drejede sig om hvorvidt han skulle trække sig tilbage. Da de skulle igang med indslaget viste TV2 billedet af den tomme stol, og jeg tænkte som seer, at det var da lidt overraskende, men sådan var det jo nu en gang. Blog Image

På dette tidspunkt synes jeg det var lidt mærkeligt af Morten Olsen at afvise, men så tog TV2 ellers fat, og læste ALLE spørgsmålene op, som de gerne ville have stillet, og poirenterede 15 gange at Morten Olsen altså ikke ville svare. Videre til næste indslag, som de altså måtte tærske lidt langhalm på, for at få tiden til at gå, men så fanme om ikke de IGEN viste billedet af den tomme stol, og læste endnu en række spørgsmål op, som han han jo heller ikke kunne svare på, og endnu 90 gange blev det pointeret at Morten Olsen altså ikke ville svare! Her havde jeg fået brækfornemmelser. Jeg synes det var svinet og uhæderligt af TV2. Nu havde de vist slået deres pointe fast.

Men nej. I slutningen af udsendelsen skulle Morten Olsen så lige ydmyges det sidste stykke, og de viste et optaget klip med ham, hvor han stille og roligt sagde at de spørgsmål ville han ikke svare på, og uden dramatik forlod han stolen, og klippet fortsatte indtil han var gået hele vejen ned af gangen og helt ud af billedet.

TV2: jeg synes det var LANGT under jeres værdighed. Jeg synes det var urimlligt og uhæderlig journalistik. Skam jer! Jeg håber Morten Olsen boycutter jer, og landsholdet med. Det var simpelthen under lavmålet.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Jokih Tuesday, October 16 2007 09:44:33

Jamen det fik han endda nogenlunde gjort - det var mere at han bare fortsatte med at hagle MO ned, efter denne var gået. Jeg synes TV2 har opført sig som et barn der ikke må få en is, og nu bare er sur!

Posted by Marianne Monday, October 15 2007 19:12:18

Jeg så ikke udsendelsen (heldigvis skal jeg vist sige), men jeg synes godtnok det er lige groft nok at blæse det op på den måde. Det er dårligt at intervieweren ikke kunne improvisere et interview på baggrund af andre spørgsmål, så seerene trods alt fik noget ud af programmet.