Jokihs Blog

Jokihs Blog

Haveoprydning

Oktober 2007Posted by Jokih Sunday, October 21 2007 19:46:19

Man kan jo ikke rigtig komme uden om det, for efteråret er lige om hjørnet, og man kan jo ikke bare lade alt skidtet ligge til foråret.

Konen var på kursus hele dagen, så ved 11 tiden drog vovse og jeg i haven, bevæbnet med 2 river, en spade, en grensaks og en sort spand. Til lejligheden var også den grønne haveaffaldsspand, som vi har i Esbjerg Kommune, medbragt. Der var kun lidt blade i - ikke noget særligt.

Ved mig selv tænkte jeg at jeg ville rydde så meget af bedet som jeg kunne nå. Bagtanken var at dræbersneglene gerne skulle have et minimum af steder at slå lejr for vinteren. Jeg gik i gang med krum hals, og kom da også langsomt gennem den nordlige del af bedet, hvor 2 år gammel dækbark, råde æbler, ukrudt og et par enkelt snegle måtte lade livet. Det hele røg i den grønne spand.

Det endte med at jeg blev så tilpas træt af æbletræets grene, som hele tiden stak mig i nakken, så jeg tøffede ned i Fakta og købte en sort jigsaw - sådan en sav til at fælde mindre træer med. 40 kroner, var den beskedne pris, og den var fundet til de penge. Hel eminent er den ikke, men den kunne da udføre det den blev ansat til.

Blog ImageDet var også på det tidspunkt at vovse mente, at det ville være et fornuftigt træk at begynde at lave noget for føden, så hun begyndte at hente de grene som jeg nøjsomt havde savet ned og lagt på terrassen, tilbage ud på græsplænen igen, tage et par bidder af hver af dem, og så hente en ny gren. Det må være tanken der tæller, men det tog næsten længere tid at rydde op efter hende, end at save grene ned fra træet.

Det blev til nogle enkelte snegle, flest af de helt små, og så fandt jeg et bundt af deres æg i det ene hjørne ved muren, hvor de synes at ligge trygt og godt, indtil jeg fandt dem ihvertfald.

Jeg fik da ryddet bedet, fyldt den grønne haveaffaldsspand, og jeg har nok blade og grene til at fylde 3 mere. Der er også blevet en smule træ som fadder vel kan bruge i brændeovnen til næste vinter. Så begyndte jeg at grave rødder op. DET var hårdt, men jeg fik en del af dem op, men der venter stadigvæk et par timers arbejde med resten.Blog Image

Men både vovse og jeg fik lys, frisk luft og masser af motion, og jeg tror jeg kommer til at sove RIGTIG godt i nat. Kroppen er ihvertfald godt øm.

Har du fået ryddet op i haven?

  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Mi'janne Kå Jøj Saturday, October 27 2007 12:39:32

Hvordan ser de dersens dræbersnegle-æg ud? Jeg vil nemlig også gerne have tjekket min have igennem for dem, men aner ikke hvad jeg skal lede efter??

Posted by Marianne Monday, October 22 2007 15:18:25

Uth som havemand?! Der er da for langt ned når han skal bukke sig;-)

Posted by Plachen Sunday, October 21 2007 20:39:39

Måske du skulle ha haft Uth med, han skal jo lære og være i haven og ikke bare ligge på sofaen