Jokihs Blog

Jokihs Blog

Ormekage

November 2007Posted by Jokih Wednesday, November 28 2007 21:39:47

Det har været en hektisk tid, men nu er der lige et kort pusterum, inden vi begynder på at læse til eksamen, og hele december går med at lave synops, hvor 3 af vores 5 obligatorisk fag, skal indgår. Hvad det bliver for 3 fag, får vi først at vide på mandag. Desuden skal vi afslutte vores værkstedsfag med eksamen, med synops og efterfølgende eksamination.

Men de opgaver jeg har afleveret, er der faktisk kommet en del positivt ud af. For vores fælles empiriopgave fik vi en rigtig positiv feedback af vores vejleder, og nogle tips til hvad der kan forbedres. Han var dog ovenud tilfreds med opgaven.
I musikopgaven fik jeg hevet et 10-tal hjem. Og på den nye 7-trins skala svarer det så til....da daaaa.....10!

I aftes var en anden studerende og jeg blevet kaldt på arbejde til studieløn, fordi skolen holdt informationsaften om bl.a. pædagoguddannelsen. Mange af dem der er mødt op vil også gerne høre fra nuværende studerende, hvad de synes om at gå på uddannelsen. Det har jeg været med til nogle gange, og det er sådanset hyggeligt nok.

En af underviserne holdt et oplæg for de fremmødte, flest kvinder naturligvis, hvor han fortalte om uddannelsens opbygning. Han er faktisk sådan halvt stand-up komiker, og halvt underviser. Rigtig spændende mand at have, for han er altid fuld af gode historier, og rigtig hyggelig at omgåes. Af komikerstil minder han nok mere om Niels Hausgård end han gør om Jan Gintberg. Han er sådan en lun fætter.

Han startede med at fortælle lidt om nogle af fagene, og her også naturfag, som han selv er underviser i:

...og her laver vi f.eks en ormekage.
Let skjult fnisen blandt de fremmødte.
Så kan man lave den ude i sin praktik, og ungerne kan komme hjem og prale overfor forældrene med at de har spist orm.
Mere forsigtig latter blandt publikum, som nu ikke rigtig vidste om det var sjov eller alvor.
Man tager....fortsatte han....en håndfuld regnorme, sprætter dem op på langs, fjerner indmaden, og skyller dem ren for jord, og så snitter man dem i små tern, og så rister man dem på panden til de er sprøde. Så laver man sådanset bare en almindelig skærekage, hakker nogle valdnødder, og putter både nødder og orm i kagen. Den skal i ovnen og bages, og når man så tager en bid og det knaser, så ved man ikke om det er nødder eller regnorm, og det smager ikke grimt.

Jeg kunne se på det fremmødte, mest kvindelige, publikum, at det lød bare en anelse ulækkert, men sådan er vores lærer. Han udfordrer, og det skal vi også kunne overfor børn og brugere, så selv om det lyder ulækkert at spise en ormekage, koge kødet af en mink så der kun er kraniet tilbage osv., så er det fantastiske grænseoverskridende ting at kunne tage med ud til vores brugere. Den værste modstand er faktisk forældre som synes det er ulækkert. De er sgu så sippede, nogle af dem.

Endnu en gang må jeg påpege hvor glad jeg er for min uddannelse, hvoraf jeg nu kun mangler ét år....hulk! Kommer til at savne folkene og skolen.

Første februar 2008 skal jeg i praktik i 6 måneder. Turen går til en klub i Esbjerg. Det bliver spændende. Har hørt godt om den, så det skal blive spændende at se hvad de har at byde på.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Peter Wikke Tuesday, September 09 2008 21:46:02

Det skulle ikke være Orla Balslev, du snakker om? :-) Hørte selv historien om ormekagen i dag ;-)

Posted by Marianne Thursday, November 29 2007 15:11:01

Tak for tippet til julebagningen! Ha, som om jeg ville bage til jul....;-)