Jokihs Blog

Jokihs Blog

Det er jo lige straks jul!

December 2007Posted by Jokih Thursday, December 13 2007 20:24:30

14 dage tilbage til eksamensprojektet skal være afleveret. Det går da fremad, og lige nu er udfordringen faktisk at finde de ting vi kan skære fra, så opgaven ikke bliver for lang. Det skal være en synops, på mellem 4-6 sider, så det gælder om hele tiden at lave henvisninger til undersøgelser og forfattere, som mener det man gerne vil sige, men det må bare ikke fylde mere end 1-2 linier hver gang.

Maj Britt (hende jeg skriver sammen med) og Jeg skriver om hvorfor samfundet vælger at putte 15-18årige i en sikret institution (fængsel), om det hjælper, og hvilke konsekvenser det kan have. Indtil videre er det ret chokerende studier.

61 % havner inden for 2 år igen med en straf som er større end en bøde. Jo yngre man er, jo mindre hjælper det at straffe, men alligevel er det det eneste som ikke kan diskuteres - altså om straf med fængsel virker. Hvis kriminaliteten falder siger politikkerne at det er fordi straffen virker. Hvis den stiger, er det fordi vi ikke straffer hårdt nok. Det kan bare ikke diskuteres.

Hørte så sent som her til aften Fru Lene Espersen sætte pladen med "hårdere straf og indsats overfor unge kriminelle" på. Den lød som den altid har lydt - især fra de konservative. Velkommen tilbage til 1. mosebog!

Lad mig kort citere Hr. Bent Madsen, cand.pæd i pædagogik:
"Statistikken fortæller, at det ikke er muligt at lære at mestre friheden ved at få den frarøvet i en længere periode, selvom ophold i sikrede institutioner suppleres med terapi, behandling og undervisning".

  • Comments(4)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Jokih Saturday, December 15 2007 09:32:12

Anja: En præventiv indsats er jo at foretrække, fremfor at isolere uønsket adfærd. I gamle dage var det de mennesker vi i dag kalder handicappede, som blev sat i specielle huse, isoleret på øer, osv. for man var af den opfattelse at de skulle isoleres fra resten for ikke at "smitte og belaste"! I dag har man så bare ændret så meget opfattelse, at der kun er de kriminelle tilbage som får den omgang, og til dels psykisk syge.

Adam: Bent Madsen har skrevet en hel bog, og det er som sådan ikke en kritik han har skrevet. Det er en beskrivende bog af hvordan samfundet er, og jeg valgte et citat ud, som passede godt til min argumentation, selvom hele bogen er uhyre interessant.
Hvis den endelige løsning af kriminalitet lå fremme på bordet, eller hvis jeg havde den, så ville jeg være lykkelig, men nej, jeg har ikke den store forgyldte løsning. Der skal en holdningsændring til i hele samfundet af, HVORFOR kriminalitet opstår, for den opstår af en grund, men en sådan holdningsændring kan tage flere hundrede år, men hvorfor ikke starte nu. Min pointe er bare, at fængsel IKKE virker efter hensigten - hvorfor kan man så ikke kigge på andre måder at gøre det på?

Thorkil: Jeg husker også godt Fulton-skipperen, som jo var en slags autodidakt pædagog, men hvad var det han gjorde? Når de havde gjort noget forkert fik de et par på hovedet, og så et klap på skulderen bagefter, og så var det overstået. Han viste dem både opmærksomhed, og at de kunne opnå at "være gode nok" i hans øjne. Netop det "ikke at være god nok" er jo essensen i hvorfor unge begynder at lave noget forskelligt snavs, og når man så er blevet bekræftet fra samfundet i at man ikke er god nok (eks via fængsel), ja så er det jo sådan man er, og opfattter sig selv. Jeg tror ikke du skal undervurdere den pædagogiske tilgang som svaghed, men det skal da gøres på den rigtige måde.

Posted by Thorkil Friday, December 14 2007 21:32:50

De unge er så hårdkogte, at de øjeblikkelig ser enhver pædagogisk tilgang til tingene som en svaghed. Ved at vise dem omstændigheder og oplevelser, som sætter deres væremåde, indstilling og selvværd i relief, kan de måske få øjnene op for deres selvdestruktive adfærd. Men det skal være uden at den normale civile befolkning skal lide unødvendigt under deres genoplæring. Grønland kan byde på mange oplevelser, og samfundet deroppe er skruet sådan sammen, at alle skal være med for at overleve. Det burde give den nødvendige ballast for de unge. Lidt som den gamle Fulton skipper (dog uden tæskene) gjorde på sine togter med de utilpassede unge.

Posted by DON_A Friday, December 14 2007 21:32:46

Jeg tænker; hvis mere straf ikke virker, hvad så? Ikke at Lene Espersen har ret, men det er jo også lidt for let af Bent Madsen at kritisere, uden at komme med forslag til hvordan det ellers kan gøres ... (eller har du, Jakob, bare ikke skrevet dem? Hvis ikke, skriver du dem så ikke - kunne være interessant.)

Mht. dit forslag Anja, om en tur til Grønland - med udgangspunkt i en amerikansk TV serie ... For fanden ... det dsiger næsten dig selv ... amerikansk TV udsendelse ... Hvor stor tror du chancen er for, at de unge faktisk findes? At det var vireligt det vi så? At der ikke fandtes et manuskript?

TV er en stor manipulation - specielt i USA, hvor man aldrig ville lave et program som det, uden at være sikret succes fra start - altså at vide at de uge ville vende tilbage som nye mennesker - altså at det lugter at planlægning & manuskript.

Posted by Anja Friday, December 14 2007 21:10:38

Jeg tror heller ikke på, at længere fængselstraffe er løsningen. Lene Espersen har dog i denne uge udtalt sig, at de unge mennesker som er i besiddelse af våben "kun" skal have længere fængselsstraffe, så de kommer væk fra gaden, så vi andre ikke er udsatte for at få en kugle for panden, når de leger røver og soldater. Ikke nogen præventiv løsning, som hun selv siger......

Jeg kan ikke forstå, hvorfor de kriminelle unge, som belaster vores samfund i Danmark, ikke sendes til Grønland og lærer lidt om livet. Deres tyranske opførsel virker ikke deroppe og så kan det måske lære dem at sætte pris på de ting, som de har her i Danmark. Grønland er et sted, hvor de kan få sig en på opleveren, udfordre sig selv og oparbejde en selvtillid, som ofte er problemet for de unge. Ved ikke om du har fulgt med i de programmer på TvDanmark5 om amerikanske teenagere, sm blev sendt ud i ødemarken? De kom hjem som nye mennesker, med en god portion selvtillid og overskud til at starte forfra!!