Jokihs Blog

Jokihs Blog

1. eksamen overstået

Januar 2008Posted by Jokih Sunday, January 13 2008 20:05:08

I fredags var jeg til den første eksamen.

Jeg skulle op 16.35 fredag eftermiddag, men mødte alligevel op kl. cirka 8.30 på skolen, for at følge hvordan det gik de andre - moralsk opbakning, som vi blev enige om at kalde det.
Henad dagen synes jeg også at jeg blev mere og mere klar, og mindre nervøs. Da døren blev åbnet og jeg blev budt indenfor, var jeg lidt nervøs, og vidste at jeg ville jappe mig igennem mine første 6 minutter, som var den tid jeg havde til at fremlægge mit emne. Herefter var der cirka 14 minutter for de 3 faglærere til at stille uddybende spørgsmål, og udfordre mig på alle tænkelige måder.

Da jeg havde snakket det første minut løftede jeg armene fra bordet, og kunne konstatere 2 svedige aftryk der hvor da havde hvilet på bordet, og jeg kunne mærke at jeg trængte til at slappe af og tage en dyb vejrtrækning, fordi jeg havde alt for meget luft i lungerne. Det er sgu lidt akavet at være til eksamen.

Sundhedsfagslæreren gik lige på og hårdt, og fik det første skud på kroppen, som jeg måtte sige jeg ikke kunne svare. Psykologilæreren ydede dog lidt hurtig førstehjælp, og fik mig på benene igen. Et par gange måtte jeg trække lidt på det, men ellers synes jeg at jeg fik svaret på det meste - både mere og mindre heldigt.

Da jeg forlod lokalet kunne jeg ikke bedømme hvad jeg lå til.
Det tog dem virka 20 sekunder, før de kaldte mig ind igen - det var hurtigt, og det tog jeg som et godt tegn.
De var alle enige om den samme karakter, selvom de hver især skal give en karakter.

Det blev så til 10 fra dem alle 3, og jeg var ovenud lykkelig. Havde de sagt 7, som er den næste karakter under (dækker det gamle 8 og 9 tal), så havde jeg også synes det var ok, men når det nu skulle være, så klager jeg bestemt ikke.

Tirsdag afleveres synops i værkstedsfag, og så er der lidt over en uge til at forberede at forsvare den.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by The Other One Friday, January 18 2008 00:28:58

Ja tillykke med 10-tallet - har aldrig rigtig brudt mig om ekamener. Synes ofte til mundtlig eksamen at jeg har været ved siden af mig selv. På en eller anden uvirkelig måde hører man de ord, der kommer ud af munden på en selv, men man forstår alligevel ikke, hvor ordenen kommer fra.

Posted by Hans Sunday, January 13 2008 21:20:02

Godt begyndt er halvt fuldendt, som man siger. :) Stort tillykke med den fine start! Håber at du kan slippe bøgerne lidt i morgen, og vi ser dig i Nordenskrald. :)