Jokihs Blog

Jokihs Blog

I disse dage...

April 2008Posted by Jokih Friday, April 04 2008 08:49:58

Alt i mens konen bliver større og større, og nu er ved at forøge gardaroben med ventetøj, så kommer foråret lige så stille listende ind fra vest, og det kan vi jo godt li.

For nogle uger siden var det så godt søndagsvejr, at jeg var i haven og begynde på projekt "udvidelse af køkkenhaven", som bliver opfølgeren af sidste års projekt "opstart af køkkenhave". Succesen var sidste år begrænset af flere årsager; jorden var slet ikke løsnet nok, og det der groede bedst, salat, blev kasseret da man kunne se dræbersnegle sidde og gnaske lystigt af det. Så har man ikke lyst til det mere.Blog Image

Billedet her er fra sidste års dræbersnegleangrebsbølge på min salat!

Men i år udvides arealet altså til cirka det dobbelte, og der er lagt en vækstplan for denne sæson. Desværre må jeg nok se i øjnene at det heller ikke bliver denne sæson jeg får et drivhus. Det må nok vente til vi får vores eget hus, men en anden ting skal der dog prøves i år; upside-down-tomater.

I aftes synes jeg at vejret var så godt, at vovse og jeg igen gik i haven efter aftensmaden, for at færdiggøre projekt udvidelse af køkkenhaven. I den forbindelse må jeg have lov at sende en arrig tanke til håndværkere i gamle dage, som har valgt den letteste løsning af alle, når det kommer til byggeaffald: vi graver det sgu bare ned i haven!! FLOT! Det kostede en del kræfter at få jorden i køkkenhaven ordnet tilfredsstillende.

Men færdige blev vi da, og nu er både jorden og begge græsplæner gødet og klar til foråret. I år kommer der skalotteløg, rødløg, persillerødder, rødbeder, og gulerødder i køkkenhaven. Det bliver godt. Jeg kan næsten ikke vente.

Hvad med dig? Er din køkkenhave klar?

  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Esben Saturday, April 05 2008 16:33:07

Vi har droppet køkkenhaven her det første år i huset. Der er for mange andre projekter. F.eks. er der så meget mos i plænen at den tager al vores have-tid.

Til gengæld er jeg gået igang med at udtænke og designe mit helt eget computerstyrede anti-dræbersnegle-system eller i dagligtale dræbersnegle-dræberen. Der skal nok komme noget på min blog om det når jeg får den første prototype op at køre

Posted by Jokih Saturday, April 05 2008 08:36:39

Hmm....når du ser størelsen på min køkkenhave, og finder ud af at konen først nekommer til efteråret, så er forståelsen måske større for "overskudet" :-)

Posted by The Other One Saturday, April 05 2008 00:10:25

Jaa - øhh ser du - vi har lidt droppet køkkenhaven da vi fik børn - ret tidskrævende sådan noget (ja også det med børn ik'). Men siger ikke du skal følge vores eksempel - tvært imod - det er da imponerende hvis du/I har overskud til at passe det hele.