Jokihs Blog

Jokihs Blog

Telia rykker

August 2008Posted by Jokih Tuesday, August 05 2008 19:11:28

Det er nu noget tid siden jeg har været Telia kunde, omkring 4 måneder mener jeg det er. Det har dog ikke afholdt dem fra at sende den ene rykker efter den anden, fordi der på et tidspunkt har været en regning, der blev lidt sent betalt.

Når jeg så betalte en rykker, kom der en rykker, for den rykker jeg ikke havde betalt, og sådan har det egentlig kørt noget tid, og jeg har været rigtig træt af dem, og lovet mig selv at jeg ikke bliver teliakunde igen foreløbigt.

I sidste uge kom så seneste rykker i serien, og jeg ringede op til kundeservice. Nok var nok.
Jeg har bestemt med mig selv, at det ikke er den der tager telefonen, som er skyld i det her, så jeg prøver altid at ordne det så venligt som jeg kan.

Jeg fortalte min historie om rykkerne til den flinke dame, hun slog sagen op og udbrød 'sikke da en gang rod'!
Det synes jeg ikke lød så positivt. Nærmere som 'huha det bliver dyrt for dig'. Efter et par sekunders stilhed sagde hun, at hun godt kunne se at det var noget rod. Det gik tilbage til en regning der blev for sent betalt, og så kørte det automatiske system bare. Nu slettede hun lige alt hvad der var, og så skulle jeg ikke bekymre mig mere om den sag, og jeg vil ikke høre mere frem dem.

Det var sød musik i mine ører. Der er ikke noget som kan ødelægge humøret mere end rykkere i rudekuverter. Jeg hader dem. Gebyrer på 100 kroner og derover. Faktureringsgebyrer. Føj da.

Jeg synes det var rigtig god kundeservice, og nu vil jeg ikke afvise at vende tilbage en anden gang. Telia plejer nemli' at have bedre tilbud på telefonerne, end eks. sonofon og TDC, men jeg er også ret glad for min yderst lave telefonregning hos CBB, hvor jeg nu er kunde. Det er bare billigt og nemt, og jeg ELSKER at de ikke har stjernetekster osv. i deres tilbud. Deres reklamer også fede, og det er sjældent jeg siger den slags.
Jeg føler jeg støtter et selskab, som har en politik efter mit hoved.

Hvad er din erfaring med telia eller cbb?

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Palchen Saturday, August 09 2008 18:01:20

Ja, jeg kan kun sige er er yderst tilfreds med Telia, burde jeg jo osse være eftersom jeg har været kunde ved dem i 8 år.

Startede godt nok med Mobilix så Orange, som nu hedder Telia

Posted by Julie Tuesday, August 05 2008 22:42:21

Jeg var engang Telia-kunde, både på mobilen, men senest på fastnettelefonen på kollegiet. Her oplevede jeg, at jeg havde en højere regning på diverse gebyrer end jeg nogensinde brugte på selve telefonien. Jeg er glad for Telmore som jeg har som selskab nu og som lever op til mine krav og har helt fair priser. Her er ingen papirs-gebyrer og det synes jeg er helt optimalt!