Jokihs Blog

Jokihs Blog

Statsbetalt superløn

Dogmekonceptbloggin'Posted by Jokih Sunday, January 18 2009 19:32:46
Regeringen er i gang med at lave bankpakke II, for at få os gennem finanskrisen.
Det sidste store problem er direktørernes lønninger. SF og S har foreslået en maks. Løn på 2,5 mio. kroner til en bankdirektør, hvis banken låner penge fra bankpakken.

Er det rimeligt at vi skatteydere skal betale til bankdirektørernes høje lønninger, ud over de renter og gebyrer vi i forvejen betaler i banken?

Intet kan gøre mig harm, som helt urimligt høje lønninger. Som det står i oplægget, så er regeringen ved at lægge sidste hånd på hjælpepakken til bankerne. Det synes jeg er fint. Ikke at jeg har så meget forstand på det, men det luner da lidt at høre, at Danmark for en gangs skyld er et forgangsland, når det kommer til den slags initiativer.

Min generation, og de lidt yngre end jeg, hører vist til den generation, som har oplevet hvor voldsomt nemt det er at stifte gæld. "Lån 50.000 på dit nye mastercard, og slip for renter de første 30 dage - køb dette fjernsyn til kun 199 i måneden (over 12 over)" osv.. Tilsyneladende er vi også en genereation som ikke kan finde ud af at læse det med småt, og tænke selv. Den fælde har jeg gudskelov holdt mig fri af. Andre har følt det på en helt anden måde.

Men nogle banker har tjent RIGTIG RIGTIG fedt på forbrugsfesten, som VK regeringen har holdt i live, og fortsat forsøger at gøre. Man kan jo altid tage lån i huset, og låne lidt ekstra, og der er snart ingen grænser for kreative reklamer, som har visualiseret hvor nemt det er at låne penge i banker og realkreditinstitutter.

Nu er nedgangstiderne kommet, og når vi skatteydere skal være med til at yde lån til disse banker, så kan jeg simpelthen blive så harm over, at en bankdirektør skal have så enorme summer i løn. Jeg synes det er helt ude af propertion.
Hvis et firma har nedgangstider må alle være parat til at gå ned i løn. Skær en direktørlønnning i 2, og han opdager det sansynligvis ikke, for det er penge nok i forvejen. Men skær en alm. ansats løn i 2, og så må huset sælges, og man må gå på kontanthjælp, som dælme heller ikke er meget i dag. Her viser neoliberalismen sit grimme ansigt.

Bankerne har lavet milliard overskud i mange år, og nu hvor livremmen skal strammes skal de nok hjælpe til med at opsige folks lån og skære ned på antallet af ansatte, men deres egne lønninger - dem skal der ikke røres ved. Mer vil ha mer!
Liberalismens grimme ansigt plager velfærdssamfundets svageste, og jeg væmmes ved det.

www.h2ns.dk
www.jokih.dk
www.poulss.dk
www.christerholte.dk/blog

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Hans Monday, January 19 2009 08:29:53

Så har jeg bidraget med mine betragtninger i sagen på http://h2ns.dk/