Jokihs Blog

Jokihs Blog

Om det gamle og det nye år

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Thursday, January 07 2010 19:50:49

Jeg sad netop og læste Stines blog, og kunne se at hun havde beskrevet 3 ting hun ville efterlade i 2009, og 3 ting hun gerne ville opnå i 2010. Det satte lidt gang i hovedet - hvad er der egentlig sket for mig i 2009 - ret meget, vil jeg sige.

Året startede med at jeg blev uddannet pædagog, og allerede havde job før uddannelsespapiret var skrevet. I disse dage er det altså ét år siden jeg var med til at starte den måde, som fritids- og ungdomsklubben er på i dag.

Det var også et år hvor jeg skulle videreudvikle mig som far. Linus kom til verden i oktober 2008, og fejrede her i efteråret sin ét års fødselsdag. Jeg synes han udvikler sig i rasende tempo, men alligevel ser man altid frem til det næste der sker. Lige nu venter vi på at han begynder at sige andet en "heeeej" og "jah jah jah jah jah". Den lille fyr kan få alle følelser frem i mig, og han er bare så dejlig, som han er.

I sommers flyttede vores lille familie til 6740 - en lille by øst for Esbjerg. Her er der hyggeligt, fredeligt, der er sjældent udrykningskøretøjer, nemt og hurtigt at komme rundt, og man hilser på hinanden på gaden, uanset om man kender hinanden eller ej.
Det var noget af en omvæltning at flytte, for jeg har altid været glad for Esbjerg, men hvor er det en fornøjelse at eje sit eget hus, og kunne gøre med det, som man selv synes bedst.
Vi mangler fortsat projekter i huset, men bliver man nogensinde færdig med den slags?

2009 sluttede med sne og en hvid jul, og 2010 starter med sne og frost, som vi ikke har set i denne del af landet i mange år. Jeg elsker det. Jeg elsker sne. Jeg elsker hver eneste morgen hvor jeg står op, og ser det hvide tæppe der ligger over det hele. Hellere sne og frost, end 5-8 grader med regnvejr og dis. Sådan her skal en vinter være.

Jeg glæder mig til 2010, både som pædagog, far, husejer, men også som kommende ejer af mit første rigtige drivhus, og køkkenhave på mere end 2 m2. Det bliver stort.

2009 var på mange punkter hårdt personligt, men jeg ser med optimisme på 2010, og håber det bringer noget godt med sig.
Det har det faktisk allerede gjort. Majbritt har opsagt sit faste job, og begynder i februar som ergoterapeut studerende, og jeg kunne ikke være mere glad på hendes vegne. Nu får hun også lov at opleve glæden ved at studere på et plan, hvor alt ikke drejer sig om bajere og om at skulke fra timerne.

2010 - vær velkomment, og rigtig godt nytår fra Jokih.

P.s. vil også til at skrive noget mere blog igen.

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Christer Holte Thursday, January 07 2010 21:55:21

Vi (jeg) vil glæde os til og se flere indlæg fra din hånd - Jokih !

Godt nytår !

- Christer