Jokihs Blog

Jokihs Blog

Om at bo i 6740

Januar-Marts 2010Posted by Jokih Monday, February 08 2010 19:56:13

Nu er det 6 måneder siden at konen, sønnen, hunden og jeg flyttede fra 6705 til 6740, og her er en lille status-refleksion, om du vil, over forskellen mellem de 2 levesteder.

En af de tinge jeg har bidt mest mærke i er, at folk i 6740 hilser meget på hinanden. Når man møder hinanden på cykelstier, i byen, på fortorve osv., så hilser man på hinanden, uanset om man kender hinanden eller ej. Den nærhed havde jeg slet ikke i 6705. Det kan jo selvfølgelig også være fordi der er nogle som kender mig fra mit arbejde, og at jeg blot er ved at være så senil, at jeg ikke kan huske dem, men jeg tror nu det er noget mere generelt.

Det er lettere at være hundeejer i 6740. I 6705 følte jeg at rigtig mange folk kiggede efter mig og vovse, fordi man automatisk" var en af dem som nærmest tvang sin hund om at skide på fortorvet, og så ikke samlede det op".
Herude er der mange hunde, og de fleste må gerne hilse på hinanden. Der er meget få katte, måske af samme årsag.

Men jeg savner da også visse ting fra 6705. Den korte afstand til bylivet i 6700, bøgetræerne på Skolebakken om foråret og sommeren, skolen hvor jeg tilbragte 3½ år, og i det hele taget trygheden i at være et sted man kender, og holder af.

Men livet i 6740 er godt. Alting kommer med tiden, og når først sneen er smeltet, dræbersneglene frosset ihjel, og solen bryder frem med 15 graders varme, så står den på drivhus, køkkenhave, og flere andre spændende projekter med huset og haven. Det bliver så godt.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Jokih Sunday, February 14 2010 20:32:12

Du har ret - dels I at vi nok er faldet fint til det nye sted, men også at man har sin bagage, så man objektivt kan sammenligne tidligere bosteder med det nye :-)

Posted by Stine Sunday, February 14 2010 14:32:23

Der er altid noget man vil mindes og kan savne fra de steder man har boet, når man flytter til nyt. Men jeg synes bare det er dejligt at opleve noget nyt men samtidig har sin "baggage" med sig :o)

Det lyder også som om at i er faldet godt til :o)